Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ny bog nuancerer historien om ’The Litte Rocket Man’ og Nordkoreas diktatur

Anna Fifield fra The Washington Post opdaterer verdens viden om det lukkede land og dets tilsyneladende skrupskøre leder, Kim Jong-un
Kultur
4. september 2020

På overfladen er Nordkorea det mest brutale diktatur på kloden med et utal af KZ-lejre, hyppige henrettelser, fængsel og tortur for de mindste forseelser samt en personkult, der får Stalins til at ligne generthed.

Men der er tilføjelser og nuancer til monstrøsiteten af det nordkoreanske diktatur.

Chefen for The Washington Posts Beijing-kontor, Anna Fifield, har med bogen Den Store Efterfølger. Den Strålende Kammerat Kim Jong-uns Guddommelige Fuldendte Skæbne – på godt dansk ved Søren Vinterberg – søgt at opdatere verdens viden om det lukkede land og dets tilsyneladende skrupskøre leder.

Diktaturet i Nordkorea ligner ikke andre klassiske moderne af slagsen, eftersom diktatorfunktionen går i arv fra far til en af sønnerne. Vel at mærke den, der skønnes at kunne videreføre arrangementet uforandret i absolut enevælde som europæiske despoters arvelige regimer før de store borgerlige revolutioner i 17-1800-tallet.

Saxo
Europæerne har det med at glemme omfanget af enevældens undertrykkelse takket være de politistatslignende vilkår, som dominerede Europas hovedstæder med alt det, der hører til af forsvindinger, politiske drab og fængsel på livstid for dissidenter. Frederik 6. var principielt en sådan despot med en mere afdæmpet personkult, men ikke forstået på den måde, at nogen i guldalderens idyl kunne kritisere konge eller system og slippe afsted med det. Politispioner optrådte i det kvalme klejne København, hvor det gjaldt om at vare sin mund.

Kim Jong-uns diktatur er en kvalmende kopi af velkendt fortid med henblik på at sikre en kongefamilies fremtid – i Nordkorea nu i tredje generation.

Med undersåtterne er Kim Jong-un bedøvende ligeglad. Blot folket virker i hans og familiens favør og deltager i den evindelige næsegruse hyldest. En general i Nordkoreas hær blev henrettet med maskinkanon, da han ikke klappede nok under en af lederens taler.

Nordkorea er et ludfattigt kommunistisk land, hvor mange ofte sulter. Det betyder ikke, at rigdom er udelukket. Tværtimod er klassedelingen markant i dem, der intet har, og dem, der i korruptionens tegn forstår at slæbe fremmed valuta hjem og berige regimet og sig selv.

Truslen har virket

Vesten har generelt været tilbøjelig til at fejllæse styret og overse de umiskendelige rationelle handlinger, der konstateres i Den Store Efterfølger. Nordkorea har trods sanktioner og trusler opbygget et formidabelt atomvåben med rigelige fremdrivningsmidler, uden at USA og den øvrige verden har kunnet sætte en stopper for det. Truslen har virket. Nordkorea har fået plads blandt de bestemmende nationer eller rettere bestemmende ledere.

Mest tydeligt kom dette til udtryk i Donald Trumps hjælpeløse adfærd over for The Litte Rocket Man, som præsidenten kaldte Jong-un, før Trump ifølge eget kattekælne udsagn blev forelsket i den overvægtige, formentlig kronisk syge, paranoide og stærkt narcissistiske nordkoreaner. Trump genkender velsagtens noget.

Jong-uns egenskaber har i hvert fald bistået ham i omgangen med Trump, hvem han har forstået at smigre til skakmat og en art bizar forståelse.

Gennemgår man med Anna Field begivenhedsfølgerne, siden Trump trådte til, lader det til, at den lille fede – som præsidenten også tidligere har kaldt Kim Jong-un – fuldt ud har forstået mekanismerne i atomafskrækkelsespolitikken og på længere sigt formentlig tjener på det.

Frygten for oprøret

Anna Fifields metode er baseret på et hav af samtaler med folk, der har stået Kim Jong-un nær. Hun har ikke selv opnået interview, men har undervejs indhentet så rigelige mængder af vidneudsagn, at bogen fremstår som et overbevisende dokument til belysning af en gåde svøbt i et tilsyneladende mysterium.

Det sidste afmonterer som antydet forfatteren, der stadig gør opmærksom på banaliteten i despotien. Dertil kommer den evige frygt for det oprør fra midten, der en dag kan sætte et punktum for Kim-familiens udbytning af det martrede land. I så fald hjælper slægtens påståede guddommelighed ikke meget.

På et eller andet tidspunkt er der tilstrækkeligt mange, trods livsfaren, der får nok af Kim Jong-uns uendelige magt, byejendomme på størrelse med Amager og mageløse luksus. Intet under, at han ængsteligt interesserer sig for Den Franske Revolution.

Paranoiaen har i øvrigt ført til brodermord, velkendt i enevældens kultur.

Paradoksalt nok kan Trump ved eventuelt genvalg styrke det nordkoreanske regime ved eksempelvis at investere i landets nedslidte infrastruktur. Hvis ikke Kina insisterer på hjælpsomheden og sætter sig på kongen.

Anna Fifield: ’Den Store Efterfølger. Den Strålende Kammerat Kim Jong-uns Guddommelige Fuldendte Skæbne’. Oversat af Søren Vinterberg, forord: Mogens Lykketoft. Gads Forlag, 343 sider, 210 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

"Frederik 6. var principielt en sådan despot med en mere afdæmpet personkult,"

dog ikke mere afdæmpet end at den store Grundtvig svang sig op til disse strofer (her i udvalg) ved fyrstens hjemkomst fra Wienerkongressen 1815

Velkommen tilbage,
Du Konge saa prud!
Velkommen tilbage!
Velsigne Dig Gud!
Velkommen tilbage
Fra fremmede Land!
Velkommen tilbage
Til Dannemark Strand,
Til Østersalts Vove,
Til Dannemarks Skove,
Til Skjoldungens Konningebye!

Jeg raaber, jeg raaber
Til Kongen saa prud,
Jeg haaber, jeg haaber
Paa Himmelens Gud;
O, lad ikke lyde
Forgiæves min Sang!
Engang skal den fryde
Din Siæl med sin Klang,
Naar Skyerne vige,
Og over Dit Rige
Du seer den opstigende Soel.

http://www.adl.dk/?utf8=%E2%9C%93&search_field=Alt&q=Dannekvad