Læsetid: 6 min.

Ny bog rammer tidsånden midt i hjertekulen: Børn bryder sig ikke om klimahykleri

Noget må der gøres for at modgå klimakrisen. Socialpsykolog Per Schultz Jørgensen ønsker at opdrage til livsmod og bæredygtighed. Stærke, omstillingsvillige og forbilledlige familier skaber nemlig smittende fortællinger om ansvar, mådehold og indrestyring. Men er det tilstrækkeligt at appellere til de gode viljer og at servere en selvbegrænsningsetik?
Noget må der gøres for at modgå klimakrisen. Socialpsykolog Per Schultz Jørgensen ønsker at opdrage til livsmod og bæredygtighed. Stærke, omstillingsvillige og forbilledlige familier skaber nemlig smittende fortællinger om ansvar, mådehold og indrestyring. Men er det tilstrækkeligt at appellere til de gode viljer og at servere en selvbegrænsningsetik?

Katrine Bælum

4. september 2020

»Bogens hovedbudskab er, at bæredygtighed i et børneperspektiv handler om børns indre styrke til at kunne klare det pres, de bliver udsat for, og modet til at handle. Vi står ved en klimakrise, der truer vores civilisation og livsform, hvis vi ikke handler nu.«

Således skriver the grand old man inden for børneforskning, socialpsykologen Per Schultz Jørgensen (f. 1933) i sin nye bog, Opdragelse til livsmod og bæredygtighed. Der er tale om en velskrevet bog, der rammer tidsånden midt i hjertekulen. Der er også tale om en alarmistisk bog, der ikke bare tager klimaangsten og klimakrisen for pålydende, men også tilskynder til handling og radikal nytænkning.

Schultz Jørgensen er af den opfattelse, at børn er særligt udsatte for at blive ramt af angst og tab af fremtidsudsigter. Men de er også små sensitive seismografer for større samfundsmæssige forandringer og med på at gøre noget konkret ved klimaspørgsmålet, hvis de bliver inddraget i familiens omstilling i retning af større bæredygtighed.

Læs for eksempel, hvad Silje på ti år siger:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har ikke læst bogen, og håber derfor at det ikke var Per Schultz Jørgensens hensigt, at skrive en alarmistisk bog for forældre... og at det er Steen Nepper Larsens egen opfattelse, han giver udtryk for, når han skriver, at bogen 'Opdragelse til livsmod og bæredygtighed' er "en alarmistisk bog, der ikke bare tager klimaangsten og klimakrisen for pålydende, men også tilskynder til handling og radikal nytænkning."

Der bliver begået en lang række af psykiske og pædagogiske overgreb på de fleste børn i dag. De bliver behandlet og belastet, som de var ligestillede i styrke og modenhed, med de voksne... Hvad for de voksne er en normal tilstand, at skulle døje, tåle, udholde, eller hvad det ellers behager samfundet/systemet, at byde ind med - 'deles' så rundhåndet med de, psykologisk forsvarsløse børn - åbenbart sat i verden af forældre, der ikke evner, eller magter at skærme de små mod, hvad de endnu ikke er modne nok til, traumafrit at kunne håndtere.

'Problemet' med børn er, at modningsprocessen, gennem flere år, kaster deres hjerner ud i et virvar af uforudsigeligheder, ustabilitet, utryghedskabende forandringer, hvoraf de absolut fleste føles uforståelige... indtil omkring det 24. leveår, hvor hjernen omsider opnår en voksen modenhed, hvorefter det unge, nu voksent menneske, dog endnu har tilgode at lære at stå på egne ben, nu med hjælp fra den modne hjerne.

Det, som gør mig ked af det, og urolig, er, at børn, børneønsker, børns holdninger og andet, børn bidrager med, bl.a. til samfunddebatten... oftest per stedfortrædende voksne, glimrer ved fravær af forståelsen for børnenes egen situation, og det helvede, det kan være, selv at skulle tumle med et, naturligt omskiftelig, uforudsigeligt barnesind, liv og hverdag, hvor forældre åbenbart mener, at de er i deres gode ret til at medindrage børnene i, hvad alene er bedste- forældregenerationers opgaver, i modent fællesskab at fikse. Ikke børnenes!!