Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Nyoversat kinesisk litteratur er prægnante tekster om kærlighed og undertrykkelse

De kinesiske forfattere Sun Pin og Wang Xiaobo skriver tankevækkende og humoristisk om kærlighed og seksualitet i tre nyoversatte novellaer
Kinesiske Sun Pin skaber i novellaen ’De tusind bæsters nat’ groteske billeder, der stemningsmæssigt bevæger sig på grænsen mellem angst og humor. Resultatet er så uventet og urovækkende, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Kinesiske Sun Pin skaber i novellaen ’De tusind bæsters nat’ groteske billeder, der stemningsmæssigt bevæger sig på grænsen mellem angst og humor. Resultatet er så uventet og urovækkende, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Forlaget Korridor

Kultur
18. september 2020

Det er luksuriøst at være litteraturanmelder, når der lander udgivelser på ens skrivebord, man måske ikke ville have sat sig til at læse selv, men som viser sig at være både skønne og øjenåbnende.

Sådan er det med Forlaget Korridors to nye oversættelser af kinesiske novellaer: Den yngre forfatter Sun Pins (f. 1983) effektive gyserhistorie om kærestesorg De tusind bæsters nat og den mere kanoniserede, men kontroversielle forfatter Wang Xiaobos (1952-97) to medrivende novellaer Så blødt som vand og Guldalder, som er udgivet i samme bog. (Dette er altså intet mindre end en tripelanmeldelse!).

Begge forfattere er enormt læseværdige og oversat til et klart og humoristisk dansk af Sidse Laugesen.

Wang Xiaobos to novellaer er skrevet i 1990’erne og handler om seksualitet, forelskelse og undertrykkelse.

Den blot 60 sider lange novella Så blødt som vand begynder ved fortællingens dramatiske højdepunkt: Den unge politibetjent Shi ankommer en dag på sit arbejde og modtager en stor, gul konvolut, der indeholder en bog, som hans mandlige elsker A-Lan har skrevet. Selv om Shi ved, at det er en dårlig idé at åbne konvolutten foran sine homofobiske politikolleger, kan han ikke holde sig tilbage. Han finder bogen og ser, at den er dedikeret til ham selv.

»Og alle i rummet bemærkede at den unge Shi var berørt, og de fandt ham ækel og sentimental,« konstaterer fortællerstemmen nådesløst. Herefter berettes historien om SM-forholdet mellem masochisten og kunstneren A-Lan og sadisten Shi, som endnu ikke ved, at han er til mænd.

I den prægnante begyndelsesscene finder bekræftelsen af A-Lans kærlighed til Shi og Shis offentlige ydmygelse sted på samme tid. Den slags modsatrettede sammenfald er typiske for Wang Xiaobos to tekster. I Så blødt som vand og Guldalder er kærligheden sjældent lige så smuk og intens, som når der også er undertrykkelse og ydmygelse indblandet. Det kan lyde banalt, men det er det ikke i Xiaobos univers; her er seksualitet noget, der med sin egen forrykte logik formes af samfundets regler og forbud (hvilket også understreges af Shis hverv som politibetjent).

Den bog, som A-Lan har dedikeret til Shi, beskriver en underkastelsesfantasi – en ung smuk kvinde, der konstant misbruges af magtfulde mænd – og i denne kvinderolle spejler A-Lan sig. Han fortæller Shi :»Når du vil elske, når du vil give kærlighed, da er du mand. Og når du vil elskes, når du vil modtage kærlighed, da er du kvinde. Det andet er slet, slet ikke vigtigt.«

Denne opløsning af forholdet mellem køn, seksualitet og magt løber som en fin tråd gennem hele teksten, uden nogensinde at fæstne sig endegyldigt ved en konklusion (ud over, måske, at ydmygelse og kærlighed hænger sammen).

A-Lan har også en kone, som nedladende kaldes »Bussen«, fordi »alle, der ville, kunne komme op i hende«. A-Lan misunder sin kone denne underkastede rolle, men A-Lan og Bussen er også oprigtigt forelskede i hinanden. Det er derfor både fint og forvirrende og meget sigende for teksten, når Xiaobo beskriver deres forhold som »den egentlige homoseksualitet«.

Der er en humor i Xiaobos to tekster, som måske kommer til udtryk i det ovenstående, men som kan være svær at indfange. Dog består det humoristiske utvivlsomt i teksternes fravær af sentimentalitet, visse steder kan de fremstå næsten absurde og med tør humor.

'Guldalder'

I Xiaobos anden og længere novella, hovedværket Guldalder, mødes og forelsker to unge mennesker sig i hinanden under Kulturrevolutionen, hvor de begge er blevet sendt på arbejdslejr på landet. Ligesom Bussen beskyldtes for at være let på tråden i Så blødt som vand, gør den smukke Chen Qingyang det også i Guldalder. Hun bliver kaldt for en »slidt sko«, selv om hun er jomfru, og søger forståelse hos jegfortælleren Wang Er. Der er imidlertid ikke meget hjælp at hente, han svarer hende med, hvad der lader til at være samfundets logik:

»Jeg sagde til hende, at hun helt klart var en slidt sko. Og jeg argumenterede endda for min sag. Slidt sko er en tiltaleform, og hvis alle siger, at man er en slidt sko, så er man det – mod det kan man ikke tale fornuft. Hvis alle siger, at man har horet, så har man horet – mod det kan man heller ikke tale fornuft.«

I dette ustabile, uigennemskuelige univers – politisk, socialt, seksuelt – forelsker Wang Er og Chen Qingyang sig, hvorefter de sammen stikker af op i bjergene og forsøger at nyde deres ungdom, deres guldalder. Det er en tekst, der i al sin pudsighed indfanger noget både flygtigt og intimt mellem de to hovedpersoner. Det historisk-politiske er til stede og gennemsyrer handling såvel som logik, men ligesom i Så blødt som vand er det det særegne ved karakterernes relationer, der motiverer teksten. At Xiaobos tekster kritiserer homofobi og politisk undertrykkelse, er der ingen tvivl om, men det er absolut ikke deres eneste formål.

Det er til gengæld mere uklart, om det er samfundskritik, -analyse eller -parodi, der er på spil i Sun Pins fortættede kærestesorgs-horrornovella De tusind bæsters nat.

Den veluddannede Li Chengjing bliver forladt af sin kæreste Zhao Tong, som er filosofilærer, og som efter eget udsagn sætter frihed højere end ægteskab. Desperat forsøger Li Chengjing at vinde ham tilbage, først med gaver, siden med voldsommere gestus.

Hvor Wang Xiaobo bruger simple, ofte konstaterende hovedsætninger, har Sun Pin et billedsprog, jeg vil beskrive som vovet, næsten splattet; det er fuldt af afrevne lemmer og døde kroppe. Eksempelvis sammenligner hun effekten af de sidste telefonsamtaler mellem Li Chengjing og Zhao Tong med »spædbørnslig«:

»Hun var bange for, at han ikke ville ringe til hende, og derfor kom hun ham i forkøbet og ringede til ham for at sludre lidt eller meget, bare for derved at føle sig mere sikker. Men først når samtalen sluttede, indtrådte effekten. Samtalerne svulmede op i løbet af aftenen, blev tykke og tunge og mangedoblede deres volumen for til sidst at fylde hele den gabende tomme lejlighed, som spædbørnslig, stirrende gustent og smælderfedt mod hende.«

Sun Pin skaber groteske billeder, der stemningsmæssigt bevæger sig på grænsen mellem angst og humor. Samtalerne bliver til kød, som bliver til død baby. Hvem kunne ellers finde på at lave sådan en sammenligning? (Måske Clarice Lispector).

Undervejs i Li Chengjings langtrukne, pinagtige forsøg på at vinde Zhao Tong tilbage møder hun en mindst lige så desperat kvinde fra underklassen, Qin, hvis familie er i dyb gæld. Qin tilbyder Li Chengjing at overnatte hos hende. Et mørkt og gyseragtigt parallelunivers opstår i Qins forfaldne lejlighed, der er omgivet af spøgelsesagtige »sølvpopler«.

I en vellykket spejling mellem de to angstplagede kvinder skriver Sun Pin en slags horrorhistorie, hvor Li Chengjings problemer med sit breakup sidestilles med Qins frygt for gældsinddriverne.

Er det samfundssatire eller absurd teater? En parodi på den rige kvindes narcissistiske kærlighedskvaler eller et forsøg på at forstå forskellige niveauer af ensomhed og sorg? Det er der intet svar på, men resultatet er så uventet og urovækkende, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Det er en kunst at skrive friskt og usentimentalt om alvorlige og tunge emner som undertrykkelse, angst og kærlighed. I megen af den samtidslitteratur, der udkommer for tiden, er der en tendens til, hvis ikke ligefrem at dyrke smerten, så i hvert fald skubbe den frem på scenen, pege på den.

Måske derfor har læsningen af disse to Korridor-udgivelser været desto mere sprød; jeg får lyst til at kalde Pins og Xiaobos tekster for sprogsnacks. Novellaformen overrasker mig altid positivt, fordi jeg tror, jeg enten vil længes efter mere eller mindre tekst. Men de 50-150 sider har igen vist sig – for nu at blive i madmetaforikken – at være den helt rigtige portionsanretning.

De tusind bæsters nat. Sun Pin. På dansk ved Sidse Laugesen. Forlaget Korridor. 105 sider, 150 kroner

Så blødt som vand og Guldalder. Wang Xiaobo. På dansk ved Sidse Laugesen. Forlaget Korridor. 171 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her