Læsetid: 12 min.

Polanskis ’Officer og spion’ er en fremragende film. Den giver også en dårlig smag i munden

Roman Polanskis nye film, ’Officer og spion’, er en fremragende film, der handler om kampen for retfærdighed i et fjendtligtsindet bureaukrati. Det er også et kontroversielt værk, hvor Polanski bedyrer sin egen uskyld i anklager om seksuelle overgreb
Oberst Picquart (Jean Dujardin) kommer på kollissionskurs med sine overordnede i den franske hær, da han insisterer på at efterforske sagen om den dømte forræder kaptajn Alfred Dreyfus i Roman Polanskis ’Officer og spion’.

Oberst Picquart (Jean Dujardin) kommer på kollissionskurs med sine overordnede i den franske hær, da han insisterer på at efterforske sagen om den dømte forræder kaptajn Alfred Dreyfus i Roman Polanskis ’Officer og spion’.

Filmbazar

17. september 2020

»Bravo, pædofili!«

Med de ord forlod den franske skuespiller Adèle Haenel tidligere på året uddelingen af den største franske filmpris, César, da det fra scenen blev offentliggjort, at Roman Polanski havde vundet prisen for Bedste Instruktion for sin nye film, Officer og spion.

Med sig tog Haenel resten af filmholdet bag Céline Schiammas Kvinde i flammer, hvori Haenel spiller den ene hovedrolle. Det var den foreløbige kulmination på en ballade, der begyndte allerede, da Polanskis film blev nomineret til flere César-priser. Dengang valgte den 21 personer store nomineringskomité at trække sig – og César-prisens præsident måtte gå af.

Haenels udråb refererede til anklagerne om bedøvelse og voldtægt af en mindreårig pige, som blev rettet mod den polskfødte instruktør i USA i 1977, og som efter forhandlinger med dommeren endte med, at Polanski erklærede sig skyldig i sex med en mindreårig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Poul Anker Juul
  • Pietro Cini
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Poul Anker Juul, Pietro Cini, Katrine Damm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sex med mindreårige er blevet det store dyr i åbenbaringen.
Og ja, man er straffældig, hvis man har sex med 13-årige. Men 50 år i et amerikansk fængsel er vel lige i overkanten?
Offeret mener i øvrigt selv, at processen omkring retssagen og den livslange graven i sagen har været mere ødelæggende for hende end selve den seksuelle handling.
Tiden var også en anden. I den seksuelle frigørelses ånd tillod man sig mange ting, som vi nu må tage afstand fra.
Var Polanski så skyldig? Kan hænde, men det vides ikke.
Man bør nemlig tage i betragtning, at det amerikanske retssystem er sådan indrettet, at de færreste anklagede tør af afslå et tilbud om ’plea bargain’. Med god grund! De, der afslår, bliver rutinemæssigt idømt groteskt lange straffe. Så kan de lære det, kan de!
Af den grund anslår man, at omkring 90 % af alle indsatte i USA slet ikke har begået den kriminelle gerning, de er fængslede for!
Og anklagerne efter 2010 om 3 overgreb foretaget i 1970’erne og 80’erne?
Afskyeligt, hvis de er sande. Omtrent lige så afskyeligt, hvis de er opdigtede.
Hvis det sidste er tilfældet, så tror da pokker, at Polanski prøver at rense sig selv!
Det kan vel dårligt bebrejdes ham?

Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Per Torbensen, uffe hellum, Alvin Jensen, Gitte Loeyche og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Nej han kan ikke bebrejdes at han hævder han er uskyldig men det er han jo ikke. USAs uperfekte retssystem er vel ikke bevis for at Polanski ikke er pædofil?

Han har hele tiden haft muligheden for at hyre et dream team af advokater og rejse over og forsvare sig selv men han har valgt aldrig at tage til et land der muligvis ville arrestere ham og sende ham til USA.

Mage til hykleri skal man lede længe efter. Først at fastslå at filmen er et storslået kunstværk og efterfølgende betvivle om filmen overhovedet burde være blevet lavet. Som om det første ikke var en rigelig begrundelse for det andet. Der er vist én der er blevet bange. Men alle har selvfølgelig grund til at være bange i nymccarthyismens tidsalder.

Hans Larsen, Ebbe Mortensen, Per Torbensen, Torben Lindegaard, Ole Kresten Finnemann Juhl, Olaf Tehrani, Gert Hansen, ulrik mortensen, Pietro Cini og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvis man kan adskille kunstneren (og altså dennes værk) fra privatpersonen og dennes gøren og laden, er det vel ret ligegyldigt, om kunstneren (og altså værket) beskriver ting, der muligvis refererer til private forhold.

Hvorfor skulle, i tilfældet, Polanski have frikort til at lave film og blive bedømt som kunstner, blot han ikke tager udgangspunkt i personlige forhold?

Det er hykleri eller berøringsangst at mene, at man da sagtens kan se Polanskis film, hvis bare han afholder sig fra at beskæftige sig med det, der punkterer vores opfattelse af kunstneren adskilt fra hans værk.

Den eneste grund til, at man stadig opfører operaer af Wagner er, at hovedparten af krænkelsessegmentet ikke har tilstrækkelig historisk viden og kulturel baggrund til at være klar over, at valkyrieridtet er skrevet af en notorisk antisemit. Og gud ske tak og lov for det. Så har vi andre stadig muligheden for at gå i operaen og nyde hans uomtvisteligt geniale værker.

Menhvad med videnskaben? Kan vi overhovedet tillade os f.eks. at fremtille væksthormoner og insulin via gensplejsning, når DNA-spiralens opdager Watson har udtalt sig åbenlyst racistisk ved flere lejligheder? Burde der ikke i indlægssedlen på Victoza og Semaglutid fra NOVO være en længere redegørelse for denne problemstilling? Og man kan da heller ikke være bekendt at bruge denne betændte og racistiske videnskab i forbindelse med DNA-beviser i poitiarbejde og retssager. Cytosin, adenin, guanin og thymin bør simpelthen ties ihjel.

Hans Larsen, Jes Balle Hansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Flemming Olsen. Meget whataboutery her synes jeg. Statutory rape og så noget nogen har sagt kan du vel godt se forskel på?

Gerninger vs. udtalelser?

På Wagners tid var hans udtalelser heller ikke ulovlige. Da Polanski erkendte at han havde sex med en 13-årig var det et ulovligt forhold.

Polanski er en kujon uden respekt for sit offer. Han ynker sig selv og er højst sandsynligt begynde at tænke på sit eftermæle som bliver: pædofil.

Malou Lauridsen: Ja, jeg prøver altid at se tingene i en større sammenhæng. Temaet er efter min opfattelse, om man kan forkaste en persons væsentlige livsværk på baggrund af hans i øvrigt tvivlsomme livsførelse og moral.

Men jeg kan da finde på andre eksempler, hvis du ikke synes om de fremførte. Edgar Allan Poe USA' s store digter giftede sig som 27-årig med sin 13-årige kusine. Det måtte man åbenbart godt dengang, der hvor han boede, men bliver det bedre af det? Pædofili er vel pædofili og ondt i sig selv, og er det ikke en farlig glidebane at begynde med historiske relativiseringer? Ikke desto mindre, synes jeg stadig at "The Raven" er et fantastisk digt, som fortjener at blive læst og husket.

Hans Larsen, Christian De Thurah, Jes Balle Hansen , Birgitte Johansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

“Temaet er efter min opfattelse, om man kan forkaste en persons væsentlige livsværk på baggrund af hans i øvrigt tvivlsomme livsførelse og moral.“

Du trivialiserer lidt og kommer med endnu et eksempel fra en anden tid. Polanski erkendte forholdet og flygtede så. At feje hans fortid ind under tæppet og hylde hans film er at skide på retssikkerheden og ofret. Han er en skyldig person der stadig er ustraffet.

At filmverdenen så har ladt ham virke er efter min mening også enormt usympatisk. Man skulle have vendt ham ryggen for længst, ligesom man skulle have gjort med Epstein og Weinstein. De havde også et netværk til at holde hånden over dem.

Malou Lauridsen

De Turah. Måske lidt en forsimplet gang whataboutery du kommer med her..

For mig er Polanski en gigantisk kujon. På flugt på 5 årti er den indrømmede pædofile. Det handler et eller andet sted også om ordenlighed og her har filmbranchen ladt ham søge offer-rollen i denne film. Polanski er jo ikke eftersøgt fordi han er jøde men han vil gerne fremstille det sådan.

Malou Lauridsen. Ja Poe var fra en anden tid, men du modsiger din egen absolutte præmis "pædofili er ondt" hvis du relativiserer det på den måde. Var det der skete på filmholdet under optagelserne af "Du er ikke alene" med en voksen instruktør som ikke kunne holde fingrene fra børn, så heller ikke så slemt, fordi det var 40 år siden og en anden "tidsånd"? Skadevirkningerne på ofrene var vel de samme. Men filmen i sig selv promoverede eller forsøgte at promovere en mere liberal holdning til homoseksualitet, som fik en betydelig indflydelse.

Malou Lauridsen

Flemming Olsen, det handler om Polanski og hans offer. Ikke om Poe eller andre pædofili-sager. Måske du kan finde en anden tråd til dem?

Polanskis sag er helt speciel fordi han stadig er på flugt. Hvad du synes om andre kendte personer/kunstnere der i datiden har gjort ting der er ulovlige i dag interesserer mig ikke videre.

Hvad med dit? Hvad med dat? Hvis nu? Du er ude i gentagen whataboutery.

Christian De Thurah

Malou Lauridsen
Whataboutery? Ja, måske. Men jeg får det indtryk, at du abonnerer på en idealistisk forestilling om, at det gode, det sande og det skønne må være et. Noget, der ikke er godt, kan heller ikke være smukt, en instruktør, der er et dumt svin, kan ikke lave gode film osv. Det er dejligt enkelt, men det diskvalificerer også en betragtelig del af vores kulturhistorie.

Christian De Thurah

Malou Lauridsen
Jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden. Du taler om Roman Polanski, jeg taler om hans film. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er en stor fan af Polanskis film, jeg mener faktisk, at vi endnu har til gode at se en dårlig film fra ham, men jeg er ikke nogen fan af Polanski. Egentlig interesserer han mig slet ikke.
Jeg har endnu ikke set Dreyfuss-filmen, men jeg glæder mig til at se den, og hvad instruktøren måtte have haft af mere eller mindre skumle bagtanker med den, kommer nok ikke til at påvirke min opfattelse af, om det er en god eller dårlig film i særlig høj grad.
Min pointe med at skrive om filmene fra før1977 er, at jeg synes det er interessant, hvad man vil mene om film, der er lavet, før Polanski blev beskyldt for pædofili og voldtægt. Hvis man fx synes, “Rosemary’s Baby” var en god film, da den kom frem, skal man så nu gå tilbage og revurdere den i lyset af, hvad der senere er sket? Hvem ved, måske havde Polanski lavet svinestreger allerede den gang. Vi vidste det bare ikke. Er filmen nu dårlig? Eller er den stadig god alligevel? Og gælder al denne bagkloge revisionisme kun nulevende kunstnere, eller skal hele kulturhistorien have et ordentligt etisk eftersyn med omskrivning for øje?

Jan Weber Fritsbøger

der forekommer en del tilfælde hvor et menneske bryder en lov uden at man af den grund kan beklikke vedkommendes moral,
da jeg var 23 blev jeg kæreste med en pige på 14 og hendes forældre bifaldt forholdet, hvis vi havde haft sex inden hun fyldte 15 ville det have været strafbart,
men er det rimeligt at to mennesker som elsker hinanden ikke må følge deres hjerte,
for mig har lovens ånd altid været vigtigere end lovens bogstav,
og det er en selvfølge at det er og bør være strafbart hvis en voksen forfører et barn og dermed udnytter den unges umodenhed til at opnå egen tilfredsstillelse,
og det er vel den situation loven skal beskytte imod,
og jeg ved ikke om der var kærlighed inde i billedet da Polanski brød loven, og om der evt. kan være andre omstændigheder som kan indvirke på en moralsk dom i sagen,
at juraen er klar er der til gengæld ingen tvivl om

Filmen er fremragende, men desværre for kort. Desuden giver den ikke et fyldestgørende billede af den forgiftede atmosfære som drev mange franskmænd til - i ytringsfrihedens navn! - at håne og tilsværte dem, der turde forsvare den stakkels og uskyldige Dreyfus.
Filmens titel er totalt misvisende. Filmen burde hedde "J'accuse!" (Jeg anklager) eller "Dreyfus-affæren".