Læsetid: 4 min.

I ’Ratched’ er et monster ikke noget, man fødes som, men noget man bliver

Manuskriptforfatteren Evan Romansky og tv-seriekongen Ryan Murphy blander Alfred Hitchcock og Douglas Sirk i den skamløst kulørte og temmelig underholdende Netflix-serie ’Ratched’, der handler om, hvordan sygeplejersken fra ’Gøgereden’ blev så ond
Mildred Ratched (Sarah Paulson) sammen med en af de helt unge sygeplejersker, Dolly (Alice Englert), på det luksuriøse psykiatriske hospital Lucia, hvor der sker artige ting og sager.

Mildred Ratched (Sarah Paulson) sammen med en af de helt unge sygeplejersker, Dolly (Alice Englert), på det luksuriøse psykiatriske hospital Lucia, hvor der sker artige ting og sager.

Saeed Adyani/Netflix

22. september 2020

»Barmhjertighedens engel,« bliver Mildred Ratched (Sarah Paulson) på et tidspunkt kaldt i Netflix-serien Ratched.

Hun er sygeplejerske på et velrenommeret psykiatrisk hospital i Californien, og hun har sammen med en sygeplejer, Huck (Charlie Carver), netop hjulpet to af hospitalets mere ulykkelige patienter på flugt.

Sandheden om Mildred Ratched er dog mere kompleks end som så. Faktisk er hun godt på vej til at blive det monster af et menneske, hun er i Milos Formans filmatisering af en Ken Kesey-roman, Gøgereden (1962), hvor hun spilles af Louise Fletcher og ender med at få Jack Nicholsens rebelske McMurphy ned med nakken. Ratched er med andre ord en slags forløber for Gøgereden, selv om jeg ikke er sikker på, hvordan hverken Kesey eller Forman ville tage imod serien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
erik pedersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen, jamen så må du vel have solid viden om området - jeg forestiller mig, at du er uddannet indenfor og har forsket i områder som psykologi, psykiatri, neurobiologi og den slags områder, når du kommer med det meget kategoriske udsagn om at udsagnet "et monster er ikke noget, man fødes som, men noget man bliver" skulle være noget fordrukkent sludder, og måske du så vil indvi os andre i din visdom ?

Richard Rodgers er citeret for at sige om Stephen Sondheim, som jeg oversætter: at han voksede fra at være en bedårende lille dreng til et monster, efter at de havde arbejdet sammen på musicalversionen af 'En sommers dårskab'. Relevansen er dog, at Sondheim året før havde skrevet et af sine mest spektakulære flops, 'Anyone Can Whistle', der i hælene på Kesey dramatiserer anti-psykiatrien.