I ’Rejsen til Utopia’ vil en familie vil flytte ind i en økodrøm, men det begynder som et mareridt
Hr. og fru Mo ligger i mørket i deres seng. Norske Erlend kan ikke sove. Han tænker på klimakrisen og holder sin danske hustru Ingeborg vågen med sine bekymringer. Hvis der bliver varmt nok på Jorden, fordamper alt vand, og vi ender som Mars. Noget må der gøres, mener han. Det er hun for så vidt enig i, men man kan ikke udrette noget, hvis ikke man får sovet.
»Det er du jo selv et godt eksempel på,« siger hun. Og så bliver der stille.
Det bliver Ingeborg Mo, der skrider til handling. Alt imens Erlend E. Mo, der til daglig er dokumentarist og selverklæret pessimist, griber kameraet og mest af alt i teorien går med på dét projekt, som hans fine, tankevækkende dokumentarfilm, Rejsen til Utopia, handler om.
Lidelsen for klimaet
Sagen er, at ægteparret sammen med deres tre døtre (hvoraf den ene ikke optræder i filmen) og søn bor på Erlends naturskønne, fædrene gård, og at de således må pendle med fly til arbejde. Han laver primært dokumentarfilm i Danmark, og hun er uddannet operasanger samme sted.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Glæder mig til at se filmen oven på anmeldelsen.
"Norske Erlend kan ikke sove. Han tænker på klimakrisen og holder sin danske hustru Ingeborg vågen med sine bekymringer. Hvis der bliver varmt nok på Jorden, fordamper alt vand, og vi ender som Mars."
Muligvis ville hr. Mo sove lidt bedre om natten, hvis han vidste, at Mars har mistet sit flydende vand, fordi magnetfeltet næsten er helt forsvundet.
Derfor er atmosfæren også meget tynd, og overfladetrykket så tilsvarende lavt, at vandet bliver blæst væk af solvinden.
Det har altså intet at gøre med fordampning på grund af en opvarmet planet.
For millioner af år siden var Jorden meget varmere end den er nu.
Den var nærmere som et dampende drivhus end en iskold ørken.
"Man har også fundet tegn på, at Mars må have haft et internt magnetfelt, i kraft af stærke skorpefelter dvs. steder, hvor Mars’ overflade engang er blevet magnetiseret, og stadig er det i dag. Spørgsmålet er, hvad der er sket med Mars, for at forvandle den til den kolde ørken, vi kender i dag?
En stor faktor i Mars’ udvikling er den nuværende mangel på atmosfære. Det, at Mars ikke i dag har nogen nævneværdig atmosfære, gør, at overfladetrykket er så lavt, at der ikke kan eksistere flydende vand på overfladen. Der er også fundet beviser på, at atmosfæriske partikler på Mars stadig bliver revet løs og blæst ud i verdensrummet, hvilket betyder, at eventuelle vandpartikler i atmosfæren på Mars, kan blive båret væk fra overfladen af solvinden, der blæser fra Solen og ud gennem hele solsystemet med mere end 400 km/s.
Når solvinden rammer en planets atmosfære, opstår der et skjold, som beskytter planeten mod de partikler, der bliver båret med vinden og draperer magnetfeltslinjerne fra Solen rundt om planeten. I Jordens tilfælde opstår skjoldet langt fra Jordens overflade på grund af Jordens magnetfelt, men på Mars, hvor denne beskyttelse mangler, opstår skjoldet tættere på Mars' overflade, og de elektrisk ladede partikler i solvinden vekselvirker med atmosfæren og minimagnetosfærerne, forårsaget af skorpefelter på Mars' overflade."
https://www.space.dtu.dk/forskning/solsystemet/mars_magnetfelt/mars_i_fo...
PS. Hvorfor kan man ikke lave et permatopia i gudesmukke Norge ???
Apropos PS’et: for mange år siden spurgte jeg min norske kollega da jeg kom hjem fra en stavkirketur i Norge, hvordan man dog kunne rejse fra så betagende smukt et land? Svar: "der er for mange nordmænd"...
Nu er Permatopia desværre ikke lig Danmark, så måske den nødvendige lille flok blot ikke har fundet hinanden deroppe?
Ete, så forstår jeg absolut ingenting om grunden til at flytte sydpå..
I Danmark vrimler det jo med danskere ;-)
Håber at filmen kommer i TV efter at have set den i dag. Den skal bedømmes på en helt særlig måde: Hvad skal vi gøre ved det hele? Skal vi fortsætte det almindelige og umulige liv, eller skal vi gøre noget nyt og umuligt?
Man kan ikke gemme sig bag et helle og tro, at man kan leve uden kaos. Møder man endelig nogen, der ikke kender kaos, er de som regel kedelige. Hver dag konfronteres man med klimakaos og andre former for kaos, og man bliver nødt til at reagere. Det gør familien her.
Selv inden man sætter børn i verden stilles man over for spørgsmålet, om verden er et egnet sted for børn. Det er et af de sværeste spørgsmål at svare på, og når man oven I købet skal svare med en livsførelse, så er der ikke andet at gørende end at give sit praktiske svar. Det gør familien i filmen.
Min eneste undring er såmænd hvordan man kan anse for bæredygtigt/ livsnødvendigt at få hele fire børn
Mvh Hanne Pedersen
Anse “det” selvfølgelig
Med venlig hilsen førnævnte
Hanne Pedersen
Hanne Pedersen: Jo, men så kan vi da godt bruge tiden på at gå på jagt efter hinanden. Bliver det hele bedre af det? Lad os nu se frem og finde på noget fornuftigt at gøre. Er det ikke det, det drejer sig om? Du laver sikkert en masse fornuftigt.
Niels-Simon Larsen, næ det ændrer intet at jage hinanden, men det ændrer ikke på at jeg ikke forstår
Mvh Hanne Pedersen
Eva, set med nogle nordmænds øjne, er danskere lidt mere omgængelige el. lign. end nordmænd; lidt mere kan/kunne lade sig gøre hernede, set med lidt venstresnoede øjne. Og så var det i Danmark man kunne få sin uddannelse... hvilket minder om at engang (?) var de norske studenter i Scotland det største kontingent af ikkeUK-studenter...
Eva, set med nogle nordmænds øjne, er danskere lidt mere omgængelige el. lign. end nordmænd; lidt mere kan/kunne lade sig gøre hernede, set med lidt venstresnoede øjne. Og så var det i Danmark man kunne få sin uddannelse... hvilket minder om at engang (?) var de norske studenter i Scotland det største kontingent af ikkeUK-studenter...
Jeg synes, debatten drejer sig om alt andet end filmen. Har I set den? Ellers så gør det.