Læsetid: 6 min.

Sofia Coppolas ’On the Rocks’ tager publikum med på en frydefuld tur rundt i forholdet mellem en far og en datter

Bill Murray og Rashida Jones spiller far og datter i Sofia Coppolas nye, meget charmerende og vittige film, ’On the Rocks’, der handler om mennesker, som er gået i stå i livet, og som ender med at skubbe hinanden nye steder hen
I en af ’On the Rocks’ mest kostelige scener får Felix (Bill Murray) overbevist sin datter Laura (Rashida Jones) om, hendes mand har en affære, og at de skal følge efter ham i en knaldrød, lidt upålidelig MG-cabriolet.

I en af ’On the Rocks’ mest kostelige scener får Felix (Bill Murray) overbevist sin datter Laura (Rashida Jones) om, hendes mand har en affære, og at de skal følge efter ham i en knaldrød, lidt upålidelig MG-cabriolet.

JoJo Whilden/Showtime

2. oktober 2020

Som filminstruktør og historiefortæller kan Sofia Coppola noget ganske særligt. Det har at gøre med, at hun hellere skaber stemninger og rum, som hendes personer tager farve efter og kan bevæge sig rundt i, end afvikler traditionelt fremadskridende handlingsforløb.

Det giver hendes film en næsten æterisk og spirituel dimension, der forstærkes af et ofte dvælende kamera og let drømmende popmusik fra en af Coppolas faste soundtrack-leverandører, bandet Phoenix.

Denne distinkte audiovisuelle stil passer fremragende til de historier, hun vil fortælle om mennesker i krise. Mennesker, der har mistet retningssansen og nu går i ring i deres egne liv, men som så støder ind i andre mennesker, der har det ligesom dem, og bliver skubbet i nye retninger.

I Lost in Translation (1998) er det en ung kvinde og en ældre mand, der på hvert sit stadie i livet har mistet fornemmelsen af, hvem de egentlig er, og hvad de vil med deres liv. I Somewhere (2010) er det en filmstjerne, som lever en uforpligtende, ufokuseret tilværelse, men som i samværet med sin teenagedatter beslutter sig for at blive voksen og tage ansvar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu