Tobias Lindholms ’Efterforskningen’ skildrer ubådssagen så respektfuldt, som det kan gøres

TV 2’s nye miniserie skildrer Danmarkshistoriens måske mest bestialske drab set fra efterforskernes side, og det gør den godt. Information anmelder samtlige seks afsnit, her det første
Tobias Lindholms dramatisering af ubådssagen fravælger klogt og hensynsfuldt nok at iscenesætte noget som helst af, hvad der skete ombord på ubåden i august 2017, skriver Lone Nikolajsen. På billedet ses Søren Malling til venstre i rollen som drabschef i Københavns Politi. Til højre på billedet er det Pernilla August og Rolf Lassgård i rollerne som Kim Walls forældre.

Tobias Lindholms dramatisering af ubådssagen fravælger klogt og hensynsfuldt nok at iscenesætte noget som helst af, hvad der skete ombord på ubåden i august 2017, skriver Lone Nikolajsen. På billedet ses Søren Malling til venstre i rollen som drabschef i Københavns Politi. Til højre på billedet er det Pernilla August og Rolf Lassgård i rollerne som Kim Walls forældre.

Per Arnesen/TV 2

Kultur
28. september 2020

»Worst case?«

Det er drabschef i Københavns Politi, Jens Møller (Søren Malling), der spørger ud i mødelokalet, hvor hans medarbejdere briefer ham om indkomne sager. En ubåd er meldt savnet efter at have forladt Refshaleøen aftenen før ved 20-tiden. Om bord var dens ejer og en journalist, der skulle interviewe ham. Journalistens kæreste har kontaktet politiet, da hun ikke kom tilbage.  

»At de løber tør for el, før vi finder dem,« svarer efterforskeren.

Replikskiftet her lyder i en af de første scener i første afsnit af Tobias Lindholms miniserie på TV 2, Efterforskningen. Scenen er ret udramatisk, situationen er rutinepræget, og alle tilstedeværende ansigter er i deres vante folder. Alligevel rammer replikkerne hårdt, fordi de så grumt og roligt varsler om, hvad det er for en historie, der nu skal fortælles.

Drabet på Kim Wall i august 2017 var en begivenhed, der satte vores forestillinger om, hvad worst case kunne være, i skred. Det var ikke et forbipasserende chok, men et skelsættende nationalt traume.

Tobias Lindholms dramatisering af ubådssagen fravælger klogt og hensynsfuldt nok at iscenesætte noget som helst af, hvad der skete om bord på ubåden i august 2017. Hverken Kim Wall eller Peter Madsen figurerer i serien, og den foregiver således ikke at kunne sætte sig i hverken ofrets eller gerningsmandens sted.

Gerningsmanden omtales heller aldrig ved navn, og der svælges ikke i noget. I stedet fokuserer Efterforskningen, som titlen indikerer, på de i udgangspunket udenforstående mennesker, der havde en rolle at spille under opklaringen af sagen.

Det er ikke nok at være sikker

Åbningsscenen i Efterforskningen viser, hvordan anklageren Jakob Buch-Jepsen (Pilou Asbæk) med Jens Møller på sidelinjen taber en anden, urelateret drabssag på trods af tungtvejende indicier. De to er overbeviste om, at den unge mand, der går fri, er skyldig. Han er blevet filmet af overvågningskameraer i nærheden af gerningsstedet og har sendt trusler til den dræbte i perioden op til, men det er ikke nok. 

På samme måde er det ikke givet på forhånd, at en mand med skiftende forklaringer på, hvorfor han kom i land fra en først forsvundet, så pludselig sunket ubåd uden den yngre kvindelige journalist, han havde haft med om bord, vil blive kendt skyldig i drab.

Første afsnit skildrer det første døgn af efterforskningen, hvor Jens Møller og hans medarbejdere er under tidspres for at få nok konkret viden til at kunne sigte ubådsejeren for drab. Det er svært, når liget af den dræbte er bortskaffet. 

Samtidig er der et andet kapløb i gang med pressen, som når at offentliggøre sigtelsen, før Jens Møller har underrettet den afdødes svenske forældre, Joachim og Ingrid Wall (spillet af Rolf Lassgård og Pernilla August, begge virkelig gode).

Den tredje skruestik, Jens Møller sidder i, er den for politiefterforskere på tv så velkendte konflikt mellem arbejde og privatliv. Jens Møller er lige flyttet sammen med sin kæreste (Charlotte Munck) og virker ellers som en mand, der sætter pris på ensomme stunder på skydebanen.

I Efterforskningen bliver konflikten fra starten trukket hårdt op, idet Jens Møller bliver ved med at afbryde en vigtig samtale med sin voksne datter (spillet af Josephine Park), når kollegerne ringer og opdaterer ham om afhøring af gerningsmanden og bjergning af ubåden.

Man kunne godt indvende, at den slags scener er en af de største klicheer i bogen, men den er ikke desto mindre helt udmærket motiveret og forløst her. Måske fordi dialogerne er holdt helt enkle, og fordi skuespillet over hele linjen er så lavmælt og solidt. Der er ingen grund til at overdramatisere en historie som denne.

Passende afstand

Efterforskningen holder sig på mange punkter inden for rammerne af en konventionel politiserie med det indledende nederlag i retssalen, der minder om, hvad der er på spil professionelt, og det utilsigtede svigt ved middagsbordet, der viser, at her også er noget at tabe.

Lyset falder konsekvent flot på karaktererne, og de forskellige locations ser virkelig ud af noget. Eksempelvis det kranskib, der skal bjerge ubåden op af vandet om natten, så politiet kan nå at få så megen viden som muligt, inden der er gået 24 timer fra grundlovsforhøret af gerningsmanden. Det er i sig selv urovækkende at se på vandet, der har samme farve som mørk flint, men det kammer ikke over i den lækkerdystre æstetik, man kender fra nordic noir-krimien.

De velkendte genreelementer forhindrer ikke skildringen i at være taktfuld og følsom. Følsomheden kommer for eksempel til udtryk i den måde, Joachim og Ingrid Wall er filmet på. Første gang man ser dem, er de filmet ind ad en åben dør, altså med en markeret afstand til dem og deres frygt. Senere, da man ser dem få besøg af politiet, stående i døråbningen i deres hus, er det filmet ude fra vejen med hækken som en ramme for billedet.

Den markerede afstand skaber heller ikke her følelsesmæssig distance til de to karakterer, men formidler bare en virkelighedsnær følelse af, at der virkelig er langt fra den sorg, de som pårørende føler, og den sorg, der ramte os udenforstående.

Første afsnit af Efterforskningen vidner om en usædvanlig velovervejet og dygtig manuskriptforfatter og instruktør med et hold, der er i stand til at forløse den vel nok vanskeligste historie fra nyere dansk tid på værdig vis.

Man ved, at de vanskeligheder, dette afsnit præsenterer Jens Møller og de andre karakterer for, kun bliver større. Det gør næppe dramatiseringen af dem nemmere, men efter første afsnit er det mit klare indtryk, at historien er i gode hænder.

’Efterforskningen’, afsnit 1 af 6. Manuskript og instruktion: Tobias Lindholm. Vises mandag klokken 20 på Tv 2 og kan streames på TV 2 Play.

Vi anmelder: Efterforskningen

Tobias Lindholms miniserie på TV 2, ’Efterforskningen‘, skildrer ubådssagen set fra efterforskernes side. Lever den op til det ansvar, det indebærer at dramatisere et nationalt traume af den art? Og fungerer den som dramatik? Vi anmelder hvert af seriens seks afsnit.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skuespiller staben er jo også nogle af de bedste vi har i Sverige og DK. Glæder mig til at arbejdet.

Anders Sørensen

Cool. Men man ved jo godt, hvorfor historien fortælles så hurtigt. Det gør den, fordi interesse, fordi penge. Om lidt er Peter Madsen historie, så vi må få fortalt historien, inden han er det, og det bliver en historisk film snarere end en film om noget, vi alle lige har set udfolde sig i Ekstra Bladet.

Judithu Kaastrup

Så fint fjernsyn. Så underholdende på den virkelig givende måde. Så fedt at høre den historie, som pressen slet ikke interesserede sig for i lutter fascination af sex, galskab og hvad en mand kan gøre ved kvinder i det dybe mærke under vandet.
Så dejligt, at noget og nogle i det danske samfund kan, tænke og handle klogt og med empati.
Så præsist at den kommer allerede nu, så andet og mere end pressen og danskens begær efter pirring no matter what, ikke kommer til at stå alene om kim wall, og hendes syrede, afstumpede kendis morder og hendes brutale og smertefulde død.

Anders Sørensen

RIP Kim Walll.

Din død er virkelig interessant. Vi ærer dig ved at lave fiktion. Det er ikke Peter Madsen, der fik, hvad han kom for.