Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Young Wallander’ fortæller historien om, hvordan unge Kurt blev til midaldrende Wallander

Netflix’ engelsksprogede ’Young Wallander’ forestiller sig, hvordan den unge politibetjent Kurt Wallander blev til tv-seriernes midaldrende, desillusionerede kriminalkommissær. Det er der kommet en udmærket, men forudsigelig og ikke særlig modig dannelsesfortælling ud af
Man kan diskutere, om skuespilleren Adam Pålsson er en smule for farveløs til at udvikle sig til Wallander med den trods alt store personlighed og de mange humørsvingninger og dæmoner, men det vil vel vise sig i kommende sæsoner. Vejen til desillusion er i hvert fald stukket ud.

Man kan diskutere, om skuespilleren Adam Pålsson er en smule for farveløs til at udvikle sig til Wallander med den trods alt store personlighed og de mange humørsvingninger og dæmoner, men det vil vel vise sig i kommende sæsoner. Vejen til desillusion er i hvert fald stukket ud.

Johan Paulin

Kultur
2. september 2020

Man kan sige, at det vidner om en vis fantasiløshed, at man bygger videre på velkendte figurer og universer i stedet for at finde på nye. Men der er nu alligevel noget umiddelbart fascinerende i at forestille sig, hvordan fiktionens berømte skikkelser mon var som unge. Hvordan de blev til de mennesker, vi har lært at kende gennem bøger, tv-serier og film. Også selv om det fjerner noget af den magi og mystik, der hidtil har omgivet figurerne.

Det er en af grundene til – ud over de økonomiske – at der er lavet film og tv om Darth Vader, før han blev til, ja, Darth Vader, om Sherlock Holmes, før han blev til den berømte detektiv, om kriminalkommissær Morse, da han endnu kun var en ung, utilpasset kriminalassistent i Oxford, om Norman Bates, da han endnu blot forsøgte at leve et almindeligt teenageliv sammen med sin dominerende mor.

Den slags oprindelsesfortællinger giver mulighed for at dykke ned i alle de begivenheder og mennesker, der har været med til at forme den pågældende figur: for eksempel unge Morses garvede chef, Thursday, der tager ham under sine vinger, de voldsomme sager, som former hans dystre syn på verden, hans ulykkelige kærlighedsliv, hvordan han begynder at drikke og får smag for klassiske Jaguarer.

Bunden af samfundet

Young Wallander, en ny, engelsksproget Netflix-serie, forsøger noget af det samme som Unge Morse, men har desværre ikke lige så stort held med det, selv om serien da bestemt har kvaliteter. Forfatteren Henning Mankells populære, desillusionerede og livstrætte kriminalkommissær, Kurt Wallander, der i dén grad har sit at slås med på det personlige plan, har været hovedpersonen i indtil flere tv-serier og er blevet spillet på både svensk og engelsk af så forskellige skuespillere som Rolf Lassgård, Krister Henriksson og Kenneth Branagh.

I Young Wallander spilles han af Adam Pålsson og er endnu menig betjent i et nutidigt Malmö, som hærges af kriminalitet og bombeeksplosioner, der skiftevis tilskrives indvandrere og højreekstremister. Kurt bor i ghettoen Rosengården – hvor også fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovich voksede op – tilsyneladende fordi han prøver at få en fornemmelse af, hvordan der er på bunden af samfundet.

En aften bliver han vidne til et brutalt mord på en ung dreng – han har fået en håndgranat stukket i munden – og mordet viser sig at hænge sammen med både narkohandel, våbensmugling, en lokal, filantropisk milliardær og dennes familie og en ung, sort andengenerationsindvandrer med et lige så stort talent for at komme i vanskeligheder som for at spille fodbold.

Sans for politiarbejde

Kurt, der er lavmælt og intens, tager ansvaret for stort set alt, hvad der sker omkring ham, på sig, hvorfor han konstant har dårlig samvittighed over, at han ikke kan gøre mere. Samvittigheden får ham dog også til at tage temmelig dumme og uansvarlige beslutninger, som blandt andet bringer en god ven og kollegas liv i fare. Og så har han endnu mere at have dårlig samvittighed over.

Heldigvis for ham er han omgivet af mennesker, som – indimellem på noget forunderlig vis – kan tilgive ham for de fleste dumheder, og som også kan se, at han har en sjælden sans for politiarbejdet.

Det gælder den operaelskende chef, Hemberg (Richard Dillane), den hårdtslående kollega Frida Rask (Leanne Best), den forstående bedsteven Reza (Yasen Atour) og den smukke nødhjælpsarbejder Mona (Ellise Chappell), som Kurt falder for med et brag. Og alt det fungerer for så vidt ganske udmærket i den sympatiske og mestendels velskrevne og velspillede serie, der uden de store svinkeærinder lægger puslespillet med Kurt Wallander, og som med et vist held formår at holde spændingen kørende i første sæsons seks timelange afsnit.

Forudsigelig dannelsesfortælling

Man kan diskutere, om Adam Pålsson er en smule for farveløs til at udvikle sig til Wallander med den trods alt store personlighed og de mange humørsvingninger og dæmoner, men det vil vel vise sig i kommende sæsoner. Vejen til desillusion er i hvert fald stukket ud.

Værre er det dog med den sag, som er omdrejningspunktet i Young Wallander, og som i løbet af sæsonen skifter lovlig tit mellem at have at gøre med (indvandrer)bandekriminalitet, terrorisme, højreekstremisme og lyssky finansfolk og tilbage igen. Til at begynde med tror man, at Young Wallander vil tage et modigt livtag med de problemer med flygtninge, indvandrere, integration og højreekstreme kræfter, som Sverige og ikke mindst Malmö har kæmpet med igennem de senere år. Scenerne, hvor Kurt prøver at navigere i et socialt belastet lokalmiljø, der, da miljøet finder ud af, at han er politimand, slet ikke vil have med ham at gøre, er gode og fulde af nerve og nærvær.

Men efter en del tilløb tør serien alligevel ikke at tage skridtet helt ud, og det er ærgerligt. Det, der kunne være blevet en både kriminalistisk og sociopolitisk udforskning af et moderne, splittet Sverige – i ånden fra Mankell og især Sjöwall og Wahlöö – bliver i stedet til en ret forudsigelig og indimellem endda lidt utroværdig dannelsesfortælling om en ung politimand ved navn Kurt Wallander.

’Young Wallander’ – Skaber: Ben Harris. Instruktion: Ole Endresen og Jens Jonsson. Fotografi: Gaute Gunnari. Kan ses på Netflix fra den 3. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her