Læsetid: 5 min.

Åsa Linderborg har skrevet en forbløffende perfekt bog, der hudfletter #MeToo

Åsa Linderborg har skrevet en ny bog om #MeToo og medierne. Og sig selv. Det er helt saliggørende at læne sig op ad et vaklende orakel
Fribytteren Åsa frygter ingen og intet. Og skåner ingen og intet. Hun støtter undertrykte kvinder, men forsvarer mænds retssikkerhed, når #MeToo bliver som et missionshus, hvor prædikanten spøger: »Er I frelste nu?«, skriver anmelder Klaus Rothstein.

Fribytteren Åsa frygter ingen og intet. Og skåner ingen og intet. Hun støtter undertrykte kvinder, men forsvarer mænds retssikkerhed, når #MeToo bliver som et missionshus, hvor prædikanten spøger: »Er I frelste nu?«, skriver anmelder Klaus Rothstein.

Emilie Lærke Henriksen

30. oktober 2020

Den svenske historiker, journalist, kommentator og forfatter Åsa Linderborgs Året med 13 måneder er et imponerende skånselsløst og usminket selvopgør fra den svenske #MeToo-debats voldsomme år 2017-18.

Det, der gør bogen så brutal i sin ærlighed, er, at Åsa Linderborg fortæller meget mere, end hun behøver. Og her tænker jeg ikke så meget på de pinagtige scener, hvor kæresten forlader hende, og hun dulmer sin egen hjertesmerte med selvbebrejdelser og vin.

Jeg tænker heller ikke så meget på det professionelle kontroltab, når hun skriver ophidsede aviskommentarer uden at kunne huske sine egne argumenter bagefter.

Og jeg tænker heller ikke på hendes flagellantiske erkendelse af, at hun og Aftonbladets artikler om teaterdirektør Benny Fredrikssons seksuelle krænkelser var medvirkende til, at han begik selvmord (artikler, som det svenske pressenævn har kritiseret for at overskride grænserne for god publicistisk etik).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • David Zennaro
  • Poul Anker Juul
  • Niels Jakobs
  • Anders Olesen
  • ulrik mortensen
  • Steen K Petersen
  • René Arestrup
Mihail Larsen, David Zennaro, Poul Anker Juul, Niels Jakobs, Anders Olesen, ulrik mortensen, Steen K Petersen og René Arestrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har alle et ansvar for at det ikke løber løbsk og bevægelsen mister troværdighed. Vi skal ikke lade folk udnytte det vigtige monentum til deres egen fordel.

Flemming Olsen, Steen K Petersen, Ole Svendsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Men også en lære i, at hvis man sviner på sin vej til toppen, så har svineriet det med at indhente en på et tidspunkt. Selvfølgelig. Og måske ikke altid i det godes navn, men fordi man selv har været medvirkende til at levere ammunition til at tabe i en magtkamp.

Lyder som en interessant bog og en god anmeldelse.

Deciderede krænkelser er aldrig i orden og MeToo har bragt vigtigt fokus på et vigtigt problem. Det skal ikke underkendes, men det er vigtigt af finde den rette balance. Den er pt. røget sig en tur:

MeToo bevægelsen er kammet over i den forstand, at det ALTID er mændene, der fremstilles som skurken. Der er både mænd og kvinder, der dummer sig i den henseende. Kvinder er ikke uskyldsrene helgener, og det er mænd heller ikke.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem en måske kikset flirt og så en egentlig krænkelse.
Hvis det hele bliver blandet sammen så forplumrer det tingene.

Hvis man nu ser på den helt grove ende af skalaen:
Voldtægt i den hidtidige betydning: "At tiltvinge sig sex ved hjælp af vold" er en meget grov forbrydelse. "Drug rape" er i samme katagori, og bør ligeledes dømmes hårdt.

Jeg synes dog, det er betænkeligt, at hvis der ikke er "samtykke", kan man dømmes for voldtægt. Begge parter har selvfølgelig et ansvar for at respektere andres grænser, men begge parter har samtidig også selv et ansvar for at sige til og fra.

Eksempel: Et andet sted her på Information, var der en artikel om en kvinde, som valgte at gå i seng med en fyr, selvom hun egentlig ikke havde lyst. Men hun gjorde ikke noget, for at fortælle ham eller vise ham, at hun egentlig ikke havde lyst. I artiklen funderede hun over, om hun var blevet voldtaget for flere år siden, fordi han ikke havde sørget for at få "samtykke". Hun fralagde sig samtidigt ansvaret for, at hun selv valgte at gøre noget, som hun egentlig ikke havde lyst til.

Skal han så dømmes for voldtægt = en meget grov forbrydelse med en tilsvarende hård fængelsstraf + en plettet straffeattest, der kan gøre det nærmest umuligt for ham at få arbejde???

Peter Mikkelsen, Flemming Olsen, Ole jakob Dueholm Bech, Olaf Tehrani, Niels Jakobs, Søren Fosberg, Hans Aagaard, Steen K Petersen og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tager hatten af i høflig og respektfuld anerkendelse af Åsa Linderberg.

Hvorfor kan Metoo jubeltosserne ikke forstå Åsas tankegang ? Vil de bare ikke det for derved at tabe "min dyrebare" og opgive den evige offerrollen, med dens magtprivilegie overfor mændene?

Handler egentlig den amerikanske strømning bare mest om en krig imod mænd, hvor sandhed bliver ubetydelig, hvor målet om ( stadig mere ) kvindemagt helliger midlet?

Svend Erik Sokkelund, Ole Svendsen, jan sørensen, Flemming Olsen, Ole jakob Dueholm Bech og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Niels Jakobs
Det handler nok mere om mænds krig mod kvinder, kvinder må hele tide slåss for sine rettigheder. Se nu på Polen som kun et eksempel fra hele verden, hvordan kvinder bliver trynet af regimet og den patriarkale katolske kirke vedrørende kvinders rett til at bestemme over sin egen krop og deri retten til fri abort.

Det er et godt eksempel på din pointe, men det var altså fra katolske Polen....

I Kina bliver vanskelige folk interneret i Lejre, i Rusland mishandles de menige og Roihingaer fordrives fra Burma.

I DANMARK er mænds levetid 3 år mindre en kvinders!!
I DK er mænd blevet mindretal f.eks. i lægeverdenen og i politik hvad angår partiernes ledelse!
Så jeg køber ikke den gamle sang længere ..