Læsetid: 4 min.

’Alfa’ er en ’more is more’-serie. Det skal man lige kunne rumme

Helsinge-bandedramaet ’Alfa’, hvis første sæson netop er rullet over TV 2 Zulu, skildrer en verden, hvor mænd skal opføre sig som mænd med stort M, og kvinder laver lasagne og græder. Det har været både alt for meget og voldsomt spændende at følge med i
Hovedpersonen Adams (tv.) to barndomsvenner Simon og Oliver (th.) fungerer som et tiltrængt skud menneskelighed og humor i ’Alfa’.

Hovedpersonen Adams (tv.) to barndomsvenner Simon og Oliver (th.) fungerer som et tiltrængt skud menneskelighed og humor i ’Alfa’.

Emilia Staugaard/TV 2

9. oktober 2020

Der er nogle grundlæggende præmisser, man skal være med på, hvis man skal kunne nyde Milad Avaz’ bandedrama Alfa, hvis (foreløbigt) afsluttende afsnit mandag aften rullede over TV 2 Zulu.

For det første skal man frigøre sig mentalt fra årtiers dansk mumblecore-drama og rumme Avaz-brødrenes smag for more is more-historiefortælling med halsbrækkende plot-twists, højtbelagt melodrama og tungtladede replikudvekslinger, som de allerede har gjort sig bemærket med i spillefilmene Mens vi lever (2017) og Kollision (2019).

For det andet skal man se med milde øjne på, at serien stjæler med arme og ben fra amerikanske forbilleder som The Departed, The Wire og Breaking Bad. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Orkede ikke selv at se længere end afsnit 3.

Serien var alt for forudsigelig, for firkantet i sine kønsroller, for voldelig for voldens egen skyld, og fuldstændig urealistisk på den dér måde, at man ikke kunne glemme sin skepsis og hele tiden fandt fejl ved personernes gøren og laden.

Fx skal den ene hovedperson, den kriminelle bror in spe, Adam, forsøge at hente sin bil i en parkeringskælder efter en mislykket hashhandel, som vennerne Simon og Oliver reddede ham ud af.
Pusherne kender hans udseende, så vennerne tilbyder igen deres hjælp, fordi de 'elsker ham højt'.

(Han har engang reddet dem fra opdagelse af hashrygning ved at sluge en klump hash og 'være skæv i to dage'.. Er det virkelig nok til evig kærlighed?)

Nuvel, de tre kører ind i parkeringskælderen, og Oliver stiger diskret ud og forsøger at aflede de drabelige pusheres opmærksomhed, (de er alle brune og ligner rappere), på ualmindelig ubehjælpsom vis.

Men istedet for at SIMON forsøger at få Adams bil tilbage, går ADAM - som pusherne jo kender ansigtet på - hen til sin bil, og surprise, surprise, de opdager ham trods afledningsmanøvre, og en hæsblæsende jagt indledes.

Der er intet værre end når personerne i spændingsserier/film/bøger foretager ulogiske dumheder for at fremdrive plottet eller instigere jagtscener og vold.

Så mister man bare sympatien.