Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Alondra de la Parra fik taget til at løfte sig, da hun fremførte sit hjemlands musik

Torsdagskoncerten i Koncerthuset sluttede med et mexicansk slagtøjsorgie under den kvindelige dirigent Alondra de la Parra. Det var i hendes hjemlands musik, taget løftede sig, mens dele af det øvrige program godt kunne have behøvet det samme boost
Alondra de la Parra var en suveræn iscenesætter uden at ’sætte sig’ på orkestret, for hun inviterede til en kollektiv performance, og det gav Torsdagskoncerten i Koncerthuset en helt forrygende afslutning. Billedet er fra en tidligere koncert i Zürich.

Alondra de la Parra var en suveræn iscenesætter uden at ’sætte sig’ på orkestret, for hun inviterede til en kollektiv performance, og det gav Torsdagskoncerten i Koncerthuset en helt forrygende afslutning. Billedet er fra en tidligere koncert i Zürich.

Tonhalle Orchester Zürich

Kultur
7. oktober 2020

Marin Alsop, Mirga Grazinyte-Tyla, Barbara Hannigan, Susanna Mälkki, Laurence Equilbey, Karina Canellakis, JoAnn Falletta. Det er blot nogle af navnene på kvindelige orkesterdirigenter, som har banet sig vej op til toppen. De vokser hurtigt i antal, men fortsat er det beskæmmende, at så få kvindelige dirigenter bliver engageret i de etablerede koncert- og operahuse.

I september afholdt man for første gang en dirigentkonkurrence kun for kvinder i Filharmonien i Paris, vinderen blev indoneseren Rebecca Tong, og baggrunden for konkurrencen var angiveligt den nedslående statistik. Kun seks procent af gæstedirigenterne i de europæiske orkestre var for få år siden kvinder ifølge hjemmesiden La Maestra. At endnu færre når frem til at blive chefdirigenter, siger desværre sig selv.

I denne sæson giver DR Symfoniorkestret plads til tre kvindelige dirigenter i forhold til 18 mandlige. Det er 14 procent. Den første af de tre stod på podiet under sidste uges Torsdagskoncert. Alondra de la Parra er mexicansk-amerikansk, uddannet i Mexico City og New York, tidligere chefdirigent i australske Queensland og forkæmper for udbredelsen af sydamerikansk kompositionsmusik. Hendes personlige aftryk denne aften var derfor mexicaneren Silvestre Revueltas suite La noche de los Mayas (1939), som forbavsede med en markant og farverig udvidelse af slagtøjsgruppen – i øvrigt 12 mænd og én kvinde.

Boblende Prokofjev

Men Alondra de la Parra førte os først ind på mere kendte territorier. Det begyndte med Prokofjevs tredje suite fra balletten Romeo og Julie (1935), de seks satser indkapsler især Julies verden og slutter med hendes død, og det kræver sin dirigent at levendegøre Shakespeares billeder, når nu dansen er fraværende.

Alondra de la Parra styrede de finmotoriske passager cool og præcis, og koncertmester Soo-Jin Hong bød ind med højt kvalificeret solospil. Tempoet i »Morgendansen« var lige i øjet, det boblede, og det fejede, og det drejede. Men det sluttede for tamt. Julies dødsscene med strygernes vældige sorgbaldakin og de sidste smertefulde udfletninger må være nogle af de mest gribende partitursider fra Prokofjevs hånd, og her var dirigentens blik skuffende neutralt.

Den tyske tenor, Julian Prégardien, var solist i Mahlers Lieder eines fahrenden Gesellen (1885), fire sange til egne tekster om en farende svend, der er blevet svigtet i kærligheden, sendt ud i verden af to blå øjne, som der synges i den sidste sang. De ligger vanskeligt for sangeren, lidt for højt for en baryton, lidt for lavt for en tenor, og Prégardien var i bekneb for de dybe toner.

Vi kender ham fra flere sympatiske møder herhjemme, blandt andet Schuberts Winterreise i en orkesterversion af komponisten Hans Zender, men i Mahler-sangene var han mindre overbevisende. Uroen, jalousien og smerten i den første sang blev dækket af en friseret overflade, som Alondra de la Parra også var medskyldig i.

Der er i den anden sang »Ging heut morgen über’s Feld« en tematisk parallel til Mahlers første symfoni, en vandretur ud i den opvågnende natur. Igen var det, som om solist og dirigent lå i dvale, inspirationen fra symfoniens glædesrus burde ellers ligge ligefor. Det var faktisk først, da Eva Steinaa, den eminente solooboist, forsigtigt gentog en melankolsk eftertanke, at Mahler blev til min Mahler.

Sydamerikansk isenkram

Det gik langt bedre i aftenens anden sangcyklus. Ravel harmoniserede og instrumenterede fem græske folkemelodier (1904-05), med fransk tekst af Michel-Dmitri Calvocoressi. Det er vokale snapshots af ungt græsk folkeliv på øen Chios, friske og overgivne sange i en forfinet lys instrumentation. Julian Prégardien åbnede nu for en sart poetisk åre, helt på omgangshøjde med disse forelskede, stolte og festglade unge mænd, og det blev otte intense minutter i sydens sol. Hvilket Alondra de la Parra i høj grad medvirkede til i den præcise behandling af melodiske gestus og sofistikerede klange.

Og så kom Silvestre Revueltas (1899-1940). Han regnes for Mexicos betydeligste komponist, en ildfuld kunstner, som brændte for hurtigt ud efter at have vist nye veje for sit hjemlands musik, frigjort fra den europæiske tradition. Rytmen var det vigtigste for Revueltas, det oprindelige folks rytmer, som absolut var det mest spektakulære indhold i den firesatsede suite La noche de los Mayas (Mayaernes nat).

Men det var ikke få gange, Stravinskijs Sacre du printemps dukkede op på den indre skærm, i gentagelserne og den rå klangmasse. Ligesom også Leonard Bernsteins West Side Story gjorde det i den hidsige dans »Noche de Jaranas« med de kvikt skiftende taktarter.

Alondra de la Parra var en suveræn iscenesætter uden at ’sætte sig’ på orkestret, for hun inviterede til en kollektiv performance, særligt i slutsatsen Noche de encantamiento (Fortryllelsernes nat). Det var her, slagtøjsfolket gik til vaflerne i lange improvisationsforløb, en skøn parade af diverse håndtrommer, stortrommer, lilletrommer og alskens sydamerikansk isenkram, og også to lystne kohorn koncerterede med den særdeles aktive tuba. Det var åndemaneri og piratfest på samme tid og uden afstand i mental forstand.

Prokofjev, Mahler, Ravel og Revueltas. Julian Prégardien (tenor) og DR Symfoniorkestret under Alondra de la Parra. Koncerthuset 1. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her