Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Brugen af billeder af det uendelige hav i ’Efterforskningen’ viser, hvor svær sagen var

Den knugende stemning i Tobias Lindholms miniserie afløses af en kortvarig jubel, da de sidste ligdele bliver fundet på havbunden, men man er ikke i tvivl om, at den er midlertidig og iblandet rædsel
Henrik Birch spiller Lars Møller, hvis anspændte ansigt har emmet af frustration over den i udgangspunktet umulige mission med at afsøge den store havområde.

Henrik Birch spiller Lars Møller, hvis anspændte ansigt har emmet af frustration over den i udgangspunktet umulige mission med at afsøge den store havområde.

Per Arnesen

Kultur
27. oktober 2020

Det bedste enkeltstående øjeblik i femte og næstsidste afsnit af Tobias Lindholms Efterforskningen er, da dykkerchefen Lars Møllers ansigt reagerer på, at en af hans mænd kommer op til overfladen og signalerer, at den sidste af Kim Walls ligdele er fundet. Med fundet forsvinder gerningsmandens mulighed for at finde på nye søgte forklaringer på, hvordan den unge journalist døde i hans ubåd nogle måneder tidligere. Og hendes forældre kan endelig begrave deres datter. Søværnets dykkere har i måneder dykket rundt og ledt på et kæmpestort havbundsareal et lille felt ad gangen.

Lars Møller (Henrik Birch) har været frustreret, har man kunnet se på det anspændte ansigt. Men i det øjeblik han fra gummibåden, hvor han står og troner, ser dykkeren signalere, at det sidste og afgørende fund er gjort, og at den i udgangspunktet mest umulige mission dermed er fuldført, løsner ansigtet sig. Det starter med en lynhurtig vantro grimasse, et lille ryk med hovedet tilbage, og så er der ellers bare frithængende underkæbe, hævede øjenbryn og jubelbrøl. Han er en lettet og også meget udmattet mand at se på. Alle mand i de to gummibåde har armene i vejret og råber, herunder også politiefterforskeren spillet af Anders Juul, der har udviklet en videnskabelig grundighed i sin måde at lede efterforskningen til havs på.

Man ser den gode håndfuld jublende mænd på afstand med masser af gråt hav og grå himmel omkring sig og får på den måde det sidste med af den location, der mere end noget andet i serien tydeliggør, hvor svær en opgave efterforskningen af drabet på Kim Wall er. Selvfølgelig er der glæde og lettelse, nu denne del er overstået, men man er ikke i tvivl om, at den er midlertidig og iblandet rædsel over den brutalitet, der er anledning til, at de er, hvor de er. Den ændrer ikke på, at der er sket noget frygteligt, og senere i afsnittet fortæller Lars drabschefen Jens Møller (Søren Malling), at den livlige stemning, der plejer at være i bådene på vej hjem, var erstattet af fuldkommen stilhed.

Efterforskningsboblen

Fundet i Øresund er ikke det eneste fremskridt. De har også fundet en ubådsekspert, der kan bevidne, at gerningsmandens seneste forklaring om en form for gasudslip og undertryk i ubåden ikke holder. Anklageren Jakob Buch-Jepsen (Pilou Asbæk) begynder at have noget at arbejde med. 

Ud over scenerne til havs er femte afsnit af Efterforskningen præget af kolleger, der fortæller hinanden ting, de har fundet ud af uden for kameraets rækkevidde. Den (sandsynligvis vældig overrepræsenterede) del af politiarbejdet, man plejer at se på tv, som går ud på at opsøge potentielle mistænkte og vidner på diverse spændende steder, er der ikke meget af. De påfaldende tomme og sterile rum, store dele af serien udspiller sig i, virker mere og mere som en boble, de færdes i. Det gælder den lange gang med de bare vægge, hvor Jens Møller og Jakob Buch-Jepsen har for vane at føre korte, effektive samtaler, mens de filmes bagfra, målrettet gående mod næste gøremål. Og det gælder mødelokalet, hvor holdet adskillige gange har streget noterne på whiteboardet ud og er startet forfra. 

Efterhånden som arbejdet bærer frugt, finder Jens Møller tid til at forlade efterforskningboblen for at intensivere forsøget på igen at komme på talefod med sin gravide datter Cecilie (Josephine Park). At efterforskeren ved siden af opklaringsarbejdet har nogle personlige relationer at klinke, er så indgroet i politiseriegenren, at denne sidehistorie nærmest virker som en ubelejlig påmindelse om, at det er en fiktionsserie, man sidder og ser. Ikke at serien ellers med sin elegante kameraføring og fine lydbillede giver indtryk af dokumentarisme, men det engagement, man har i hovedhistorien, er jo dybt funderet i den virkelige hændelse bag serien. På den baggrund er det svært at fatte samme interesse for Jens Møllers mangelfulde evner til at være til stede i sin datters liv, hvor troværdigt og fint underspillet hun ellers er spillet af Josephine Park. 

’Efterforskningen’, afsnit fem af seks. Manuskript og instruktion: Tobias Lindholm. Vises mandage klokken 20 på TV 2 og kan streames på TV 2 Play.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her