Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

I Brügger-dokumentaren ’Muldvarpen’ vil alle gerne have en sag at kæmpe for

Mads Brüggers nye DR-serie, ’Muldvarpen’, dokumenterer, at det nordkoreanske regime er villigt til at handle med både våben og narko, men det gør næsten større indtryk at se hovedpersonen og hans makkers vilde trang til at give sig hen til en farefuld færd
Når Ulrich Larsen ikke er undercover, lever han et stille liv som førtidspensioneret familiefar i en københavnsk forstad. Han er hverken en spradebasse eller en machobøf, bare en mand, der først mangler og så finder en mission.

Når Ulrich Larsen ikke er undercover, lever han et stille liv som førtidspensioneret familiefar i en københavnsk forstad. Han er hverken en spradebasse eller en machobøf, bare en mand, der først mangler og så finder en mission.

Jonas Berlin

Kultur
16. oktober 2020

»Everybody loves a cause.«

Det er den forhenværende MI5-ansatte Annie Machons reaktion på, hvorfor den nu 44-årige Ulrich Larsen gennem ti år har infiltreret og filmet først den dansk-nordkoreanske venskabsforening, siden den internationale støtteklub til militærdiktaturet, Korean Friendship Association (KFA).

Alle elsker at have en sag at kæmpe for. Det giver livet mening og intensitet, og uanset udfaldet er der selvrespekt at hente i bevidstheden om, at man i det mindste gjorde en indsats for noget større end sig selv. Det er nogenlunde det, Ulrich Larsen kredser om, da han fortæller Annie Machon om sin motivation for at skrive til Mads Brügger, hvis satiriske dokumentarserie om Nordkorea Det røde kapel fra 2006 han havde set.

Ulrich Larsen var sygemeldt med en kronisk sygdom, der stadig i dag forhindrer ham i at arbejde som kok, og i korrespondancen med Brügger gik han fra at spørge, om Det røde kapel kunne fås på dvd til at tilbyde sin assistance som muldvarp.

Og her sidder Ulrich Larsen så i et fornemt stråtækt hus, der er som taget ud af en britisk spionfilm, og agerer hovedperson i Mads Brüggers nye dokumentarserie i tre afsnit, Muldvarpen Undercover i Nordkorea. Annie Machon er hyret til at foretage en fingeret debriefing som dem, hun foretog i MI5, når udstationerede efterretningsagenter vendte hjem fra opgaver, indtil hun i midthalvfemserne sagde op og blev whistleblower.

Ulrich Larsen – som Mads Brügger beskriver som en mand, man ikke ville kunne huske, hvordan så ud, om han så havde røvet en bank for øjnene af en – får i Muldvarpen repræsentanter for de nordkoreanske myndigheder til at gå langt i planlægningen af et forretningseventyr, der indebærer sanktionsstridig salg af brændstoffer til Nordkorea, etablering af en underjordisk våbenfabrik på en ø i Uganda samt produktion af metamfetamin.

Ulrich Larsen.

Ulrich Larsen.

Klaus Vedfelt

Kuriøs koreaklub

Man forstår, at det er en drøm, der er gået i opfyldelse, for Ulrich Larsen, der i hverdagen mellem rejserne rundt i verden lever et stille liv som førtidspensioneret familiefar i en københavnsk forstad. Han er hverken en spradebasse eller en machobøf, bare en mand, der først mangler og så finder en mission. 

I første omgang var Mads Brügger dog ikke synderligt interesseret i Ulrich Larsens tilbud om undercoverreportager fra Venskabsforeningen Danmark – Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som er det fulde navn for det, Mads Brügger i sin speak kalder »en bizar underverden af danske seniorborgere, der oprigtigt støtter det nordkoreanske regime«. Nysgerrighed drev Ulrich Larsen til medlemskab af denne forening, hvor han hurtigt fik en plads i bestyrelsen og lov til at filme møder og sociale aktiviteter til pr-formål.

Mens Mads Brügger udtrykker sin holdning til foreningen, ser man på billedsiden nogle grynede optagelser af et par håndfulde feststemte og gråhårede mennesker i en udestue med bajere på det voksdugsbeklædte bord og formanden for bordenden i færd med at skænke af en overdimensioneret flaske Gammel Dansk.

På venskabsforeningens rejse til militærdiktaturet indynder Ulrich Larsen sig hos spanske Alejandro Cao De Benós, der som formand for den internationale venskabsforening, KFA, har en høj stjerne hos det nordkoreanske regime. Her begynder det at blive spændende for Mads Brügger.

Han kan ikke selv sætte sine ben i Nordkorea, efter han i selskab med de koreansk adopterede komikere Jacob Nossell og Simon Juul i Det røde kapel udstillede alle de krumspring, de nordkoreanske myndigheder iscenesætter for at dække over et ekstremt ufrit og brutalt samfund.

Til gengæld kan Brügger agere dukkefører for sin tjenstvillige agent provocateur og iscenesætte et forløb, der dels afslører, hvordan Nordkorea prissætter sine våben, dels udstiller de uvidende illegale forretningsforbindelser som kolde i røven og forholdsvis naive.

Mr. James gør sin entré

Som Brüggers tidligere film og tv-dokumentarer fremstår Muldvarpen som en stilfuld, temmelig Bond-inspireret thriller frisk fra virkelighedens verden, men med alt hvad den overhovedet kan trække af fiktionsgreb. Først og fremmest er der Ulrich Larsens pseudostøtte til det nordkoreanske regime, der leverer både adgang for det dokumentariske projekt og oplevelser, som er fascinerende i sig selv.

Det er i hvert fald svært at forestille sig andet, end at adrenalinrussen og nysgerrigheden har suppleret den rene idealisme, når man ser hans optagelser af medaljeoverrækkelser og velkomstceremonier i Nordkorea. Kontrasten er tydelig til de scener, hvor han introduceres siddende i profil ved disken i en kinagrill, alene med en cocio og en betuttet trutmund eller rumsterende med kaffemaskinen hjemme i sit ganske gennemsnitlige køkken. 

Som en diametral modsætning til den førtidspensionerede familiefar med det helt igennem almindelige ydre hyrer Mads Brügger en mand ved navn Jim Latrache til at spille rollen som forretningsmanden mr. James. KFA-formanden Alejandro Cao De Benós har autoriseret, at Ulrich Larsen åbner en KFA-afdeling i Danmark under hans egen ledelse, og er desuden begyndt at fiske efter investorer, der vil lave lyssky forretninger med det sanktionsramte militærdiktatur.

Mr. James er tall, dark and handsome og ligner en soldat fra Fremmedlegionen eller en jetset-kokainpusher. Begge dele har han været tidligere i sit liv. Nu sysler han efter en årelang fængselsdom med lovlydige forretninger og savner helt åbenlyst spænding i tilværelsen.

Mads Brügger kunne næppe ønske sig en bedre håndlanger til at fremkalde en historie og samtidig imprægnere den med glamour og filmisk fascinationskraft. Han kunne næppe heller have fundet en bedre skurk, end den, virkeligheden disker op med i form af Alejandro Cao De Benós. Han virker som en selvglad, magtliderlig opportunist, og Mads Brügger fortæller om, hvordan han allerede under optagelserne til Det røde kapel spankulerede rundt og gjorde sig vigtig i sin nordkoreanske uniform.

»Jeg bemærkede også, at Alejandros yndlingsspise var flødeskumskager og slik. Hvilket er, vil jeg mene, den perfekte diæt for en superskurk,« tilføjer Brügger. 

Jim Latrache aka mr. James

Jim Latrache aka mr. James

Klaus Vedfelt

Næppe ’slettet fra virkeligheden’

I Mads Brüggers seneste film, den lettere konspirationsteoretiske Cold Case Hammarskjöld fra 2019, afrapporterede han selv løbende fra sin efterforskning af et større komplot til to statister, der spillede sekretær og omhyggeligt tog imod diktat. På den måde fik han gjort fortællesporet scenisk og mere spektakulært end en konventionel voice over, der taler hen over dækbilleder.

Grebet med at få Annie Machon til at »debriefe« Ulrich Larsen og den såkaldte mr. James kan lidt af det samme. I stedet for bare at interviewe dem siddende med front mod et kamera, indgår de nu i endnu et rollespil til ære for kameraet.

Og der er pay off: De to mænds attituder over for den yndige, myndige og spionagekyndige kvinde, de taler til, er næsten lige så spændende som deres meritter ude i verden. Ulrich Larsen sidder typisk foroverbøjet, ivrig efter at dele sine oplevelser, mens mr. James sidder tilbagelænet med det ene ben hvilende på det andet og smiler skævt, mens han fortæller, at høj risiko er noget, han som tidligere kriminel er vant til at regne med. 

Mads Brügger spiller i Muldvarpen en mere tilbagetrukket, forklarende og kommenterende rolle, men er en markant fortæller med en smule tendens til opblæsthed. Som for eksempel da han bemærker, at han har det lidt skidt med at have sendt mr. James til et forretningsmøde i Beijing med nogle nordkoreanske våbenhandlere.

»Folk, som færdes på den mørke side, advarede os kraftigt imod det,« siger han og tilføjer lidt efter: »Men mr. James er en mand, der vil have gang i den, og jeg er en filminstruktør, som vil have fart og spænding, så han tog afsted alligevel.« Klassisk humble bragging.

Opblæstheden dukker også op, da de omsider trækker mr. James ud af de lyssky planer, der ikke kan køres længere ud, uden at det bliver ulovligt.

»Takket være min indgriben blev han slettet fra virkeligheden og holdt op med at besvare sin telefon og sine e-mails,« fortæller Mads Brügger, men slettet fra virkeligheden er hans medvirkende jo ikke – hverken Ulrich Larsen, der stod frem med eget navn, Jim Latrache, der ikke gjorde, eller de nordkoreanere, de har haft med at gøre.

De to førstnævnte – fortæller Brügger sidst i tredje afsnit – har fået den nødvendige beskyttelse.

Ingen kan dog skærme Ulrich Larsen fra den massive skuffelse, hans kone føler, da han med Mads Brügger fortæller om, hvad han har haft gang i alle de år, han har levet et dobbeltliv som amatørspion. Den anonymiserede hustru filmes bagfra og taler om hans årelange fravær og uvisse rolle i familien fremover.

Annie Machon var dog meget mere imponeret.

Muldvarpen viser, at det nordkoreanske regime er villigt til at handle med både våben og narko, men det gør næsten større indtryk at se hovedpersonen og hans makkers trang til at give sig hen til en farefuld færd og en større sags tjeneste.

’Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’. Instruktion: Mads Brügger. Alle afsnittene kan ses på dr.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

For syg til at arbejde som kok. Men en 7 år lang ren James Bond tilværelse? No problem.

- Førtidspensionen må hænge i en tynd tråd med krav om tilbagebetaling.

Kommuner har de seneste år frataget folk deres førtidspension alene på baggrund af facebook opslag som viser en aktiv tilværelse. Men en regulær James Bond aktør har vist ikke før været i blandt.

Klaus Kristensen, Michael Friis, Lillian Larsen og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm

Heldigvis er folk på den gamle førtidspensionsordning ikke underlagt de samme byzantinske krav og regler som på den nye.
(Den Mette Frederiksen lavede som Beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen)

Henrik Ilskov-Jensen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Hans Larsen, Mads Berg, Katrine Damm, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg sidder med en lidt underlig tegnefilms fornemmelse, når jeg ser dokumentaren. Hvem "leger" lige med hvem? Er det Mads Brügger, som "leger" med Nord Korea og hele deres efterretning eller er det Nord Korea, som "leger" med Mads Brügger? Jeg tror i hvert fald ikke det Nord Koreanske efterretningsvæsen er naive. Det ville være mere end usandsynlig.

Jens Mose Pedersen

Og nu udenrigsministeren som vil have FN til at se på sanktioner og hæver sig helt op på den høje hest. Var der ikke en sag for nogle år siden hvor nordkoreanske svejsere blev brugt som underleverandører på et polsk værft som byggede danske krigsskibe. Måske skulle ministeren lige checke om Danmark selv overholder alle sanktioner.

Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Klaus Ankerstjerne Eriksen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

"det gør næsten større indtryk at se hovedpersonen og hans makkers trang til at give sig hen til en farefuld færd og en større sags tjeneste" skriver du, uten å klargjøre hva dette "indryket" handler om. Jeg klarer ikke å avgjøre om "indtryket" ditt er godt eller dårligt - utifra din tekst, som lett kan forståes som sarkastisk nedlatende ... eller hva er det du egentlig mener?
Beste hilsen Steinar

Lillian Larsen

" en mand, man ikke ville kunne huske, hvordan så ud, om han så havde røvet en bank for øjnene af en"
Jeg synes hans ansigtstræk er ret karakteristiske, og jeg er ellers ikke specielt god til at huske ansigter.

jeg kan bare ikke klare noget fra den mands hånd - han bevidst påtagende attitude,
tar han pis på mig ? sådan tænker jeg hver eneste gang han toner frem - undrer mig han får så meget omtale - alt hvad han laver er fake, han er ikke seriøs....

Jeppe Lindholm « Rolig nu! Hvis du læser interviewet og beskrivelsen af optagelserne ser du, at arbejdet som spion tog meget lidt og sporadisk tid, samt at Ulrichs jævnlige, store smerter undtagelsesvist kan dulmes med større mængder smertestillende medicin.

Jeg tror i øvrigt ikke, at du skal overvurdere Nordkoreas formåen på noget plan...

Ole Meyer, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er til gengæld ret uimponeret af konen, som åbenbart ikke formår at sætte egen stolthed og ønsker til side for denne - i min optik - større sag.

Christian de Thurah

Den mest mystiske person i dokumentaren synes at være muldvarpens kone. Hun havde angiveligt ingen anelse om, hvad der foregik, men må dog have undret sig over, at hendes førtidspensionerede mand flintrede rundt i hele verden.

Af de klip jeg har set virker det meget iscenesat, - kamerivanklerne indfanget sammen med mikrofonerne såvel billede som lyd helt perfekt, og de deltagende parter - åbenbart fra det etablerede Nordkoreanske styre, lader ikke til at have det mindste at skjule.

En noget mærkelig konstellation i forhold til de oplysninger om landets ellers så strenge restriktioner overfor fremmede, der normalt er under streng bevogtning og kontrol, for hvem de omgås og hvem de taler med, - og ikke mindst om hvad!

Her er imidlertid slet ingen grænser i filmen, - alt lader til at foregå med åbne muligheder for at få så meget med på filmen som overhovedet muligt, og uden det på nogen måde blot bærer lidt præg af hemmelighed og hemmelighedskræmmeri - i Nordkorea??

olivier goulin

Jeg ville være ganske omhyggelig med at checke Mads Brøggers materiale, hvis jeg var myndighed.
Jeg har ikke meget fidus til manden, hvis jeg skal være ærlig. Han har altid fremstået for mig som lidt af en charlatan og sensationalist
Jeg så de første 5 minutter af denne serie, og det var så plat koreograferet at man blev helt forlegen og måtte slukke

/O