Læsetid: 6 min.

Casper Christensen er grundlæggende utroværdig. Måske er det derfor, Martin Kongstads biografi er så god

Martin Kongstads portrætbog om den største mand i dansk komik siden Dirch Passer er velskrevet, grundig og underholdende. Den kræver dog, at man køber præmissen om, at Casper Christensen rent faktisk har lagt sit liv om
Alle kender Casper Christensen, men hvem er Casper Christensen? Det spørgsmål forsøger Martin Kongstad at besvare i biografien ’Casper’.

Alle kender Casper Christensen, men hvem er Casper Christensen? Det spørgsmål forsøger Martin Kongstad at besvare i biografien ’Casper’.

Thomas Lekfeldt

8. oktober 2020

En ting, der kendetegner nogle af verdens bedste historier – for eksempel Sult, Løgneren og Lolita – er utroværdige fortællere. Casper Christensen, den mest indflydelsesrige mand i dansk showbiz de seneste 25 år, er som karakter og fortæller grundlæggende utroværdig. Måske er det en af grundene til, at den nye biografi om ham, der udkommer torsdag, er så god.

Bogens første 50 siders penge foregår i Los Angeles, som han er drenget imponeret over – alle drømmene og hollywoodstjernerne. Her prøver han hele tiden at imponere biografiens forfatter, skribenten Martin Kongstad, og få ham til at føle sig tilpas i millionbyen.

Men når de taler sammen, siger Casper Christensen, at det ikke længere er vigtigt for ham, hvad andre tænker. Bladrer man et par sider frem, står han i en lufthavn og gør alt for, at en tilfældig securitymedarbejder skal synes om ham.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Mads Greve Haaning
Olaf Tehrani og Mads Greve Haaning anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

...Den kræver dog, at man køber præmissen om, at Casper Christensen rent faktisk har lagt sit liv om

og måske:

....den største mand i dansk komik siden Dirch Passer

Jeg græmmes.

/O

David Joelsen, Steen Simonsen, søren ploug, John Scheibelein, Mette Haagerup, Anne Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Jensen, Helene Kristensen, Jørn Stjerneklar, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Birte Pedersen, Morten Johansen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Arne Lund, Ruth Sørensen, Erik Jakobsen, Tina Peirano, Jan Nielsen, Leonore Lee Krarup Belling, John Larsen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

"den største mand i dansk komik siden Dirch Passer"

ro på nu

David Joelsen, søren ploug, Mette Haagerup, Peter Breum, Birte Pedersen, Henning Kjær, Morten Johansen, Carsten Wienholtz, Per Kortegaard, Lise Lotte Rahbek, Flemming Olsen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Kan nogen fortælle mig, hvad det er, der efter sigende gør CC til en morsom mand? Jeg har set lidt af hans "shows", og tænkte: Hvornår er det man skal grine?
Hvis han kan være det største navn i dansk showbiz - så står det satme sløjt til, men som Niels Hausgaard siger - "så'n vil de unge jo ha'et."

søren ploug, Helene Kristensen, Birte Pedersen, Kirsten Lindemark, Henning Kjær og Finn Egelund anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Nu står der jo ikke "største komiker siden Dirch". Men "største mand i dansk komik". Som i mest betydningsfulde/indflydelsesrige/magtfulde etc.

Det kan der næppe indvendes noget særligt imod - men naturligvis lægger formuleringen og sammenligningen med Dirch op til en syndflod af kommentarer om, hvor usjov CC er, og i hvor høj grad sammenligningen med Dirch tangerer majestætsfornærmelse eller det, der er værre ...

Jeg nævner lige i flæng CC's bedrifter efter sølle hukommelse:

Afgørende for standupkomikkens indtog i DK
Den Harme Linje
Tæskeholdet
Langt fra Las Vegas
Mandrilaftalen
Klovn

Hvis man nægter at anerkende betydningen heraf og har glemt, hvor store ovennævnte faktisk var på det givne tidspunkt, går man med skyklapper på og har gjort det i snart en menneskealder ... Ok, 30 år ...

Olaf Tehrani, Ulrik Nørgaard, Jan August, Per Torbensen, Marianne Bitsch, Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank og Villads Larsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Problemet er vel, at man ikke husker CC når ikke lige han er på - og det er ikke fordi jeg er dement, der er bare alt for lidt indhold i hr. CC.

Er det bare mig, men har plathed og småondskabsfuld hetz afløst humor?

Birgit Kraft, søren ploug og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Mit spørgsmål går ikke på om manden, og hans mange kreative småtyverier fra udenlandske kilder, samt gene opfindelser, har haft indflydelse og vægt i den meget letbenede del af den danske underholdningsbranche siden staren af halvfemserne, for det er induskutabelt, men snarere om der er nogen som helst god grund til at jeg skal interessere mig for ham som menneske..

søren ploug og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Helene Kristensen, indhold hvordan? Hvilket "indhold" bestod Dirch Passer eksempelvis af? Jeg er vel lidt midt mellem generationen af Dirch og Casper C., og mit indtryk er, at CC havde langt mere på hjerte, var mere reelt betydningsfuld som faktisk leverandør af egne ideer, og at Dirch egentlig mere skar grimasser og kunne levere andre folks tekster på en måde, samtiden forstod og kunne grine af.

Ikke at det skal være en konkurrence ...

Anders Sørensen

@Peter Breum, hvorfor egentlig kalde det "småtyverier"? Du afslører din agenda derved. "Småtyverier" er det, man også kunne kalde "inspiration".

Hvad betragter du som modpol til den "letbenede del af den danske underholdningsbranche siden starten af halvfemserne?

Men bortset fra det er der naturligvis ingen grund til, at du skal interessere dig for CC som menneske og hans privatliv.

Men vi har jo dog som mennesker en vis tendens til at interessere os for dem, der påvirker samfundet - hvilket CC nok har gjort i samme eller højere grad end alle de der store kunstnere, hvis dagbøger snages i 200 år efter.

Olaf Tehrani og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Anders Sørensen, Dirch Passer gav glæde, og havde nok ikke andre bevæggrunde end det. CC gav ikke andet end ligegyldighed. Jeg mener svagt at huske, at jeg på arbejdet var tvangsindlagt til at høre radio med bl.a. Tæskeholdet - det gav nogenlunde samme "glæde" som når man kom ud på lageret, hvor radioen var indstillet på noget musikradio, med et stykke der nærmest kørte nonstop "Girl I want to make you sweat".

søren ploug, Peter Breum, olivier goulin og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Helene

Præcis samme indtryk hér
Grimt, vrængende, uforskammet - og ekstremt påtrængende.

Præcis derfor er sammenligningen med Dirch - som vitterligt var en af Danmarks største komiske talenter - helt malplaceret, ja nærmest absurd. Dirch mestrede komikkens kunst til fingerspidserne - som kun skuespillere i reglen kan.
Den anden har overhovedet intet talent eller kvaliteter, jeg kan få øje på. Han kan bare råbe og tale grimt om alt og alle.

De er som dag og nat i min verden.

/O

Birgit Kraft, søren ploug, Peter Breum, Morten Johansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Chris Skovgaard

Sammenlignen med Dirch giver slet ikke mening, men flere af CC's "sitcoms" spidder på sin egen måde tidsånden effektiv, og så er det, synes jeg, i hvert fald altid interessant, når et msk prøver at ændre sit moralske habitus el. i det mindste reflekterer over det .

Søren Kristensen

Er bogen om CC en biografi eller er det bare en fortælling om CCs rejse fra feteret popsmart misbruger til frelst nykristen veganer? Når det er spurgt, så synes jeg det er helt OK at sammenligne CC med DP alene på baggrund af rumfanget hvormed de har fyldt både lærred og TV. Ingen af dem er jo ligesom til at komme uden om, og jeg kan ikke komme i tanke om andre der er mere værdige til sammenligningen, måske lige bortset fra ham der standupperen fra Lolland, som jeg ikke husker navnet på.

Anders Sørensen

@Helene Kristensen, det er selvfølgelig helt fair ikke at kunne lide CC. Men samtidig må man også anerkende omfanget af hans betydning; de to ting udelukker ikke hinanden. Jeg kan fx ikke lide Dirch Passer, men anerkender samtidig hans betydning, og jeg anerkender, at han var god til det, han gjorde.

At CC kun "gav ligegyldighed" er ikke sandt, objektivt. Så kunne jeg påstå, at Dirch gjorde det samme, fordi han ikke gav mig noget.

Det er selvfølgelig også et generationsspørgsmål - jeg var ikke født, da Dirch grimasserede på sit højeste.

En Beregnende Klovn Skifter Spor.

Casper Fandt Lykken Hos Ung Kvinde

Kopist I Selvlavet Sovs

Casper Christensen Er God Nok - Og Spændende Retter

@Anders Sørensen At være en stor mand i komik kræver vel også at være folkelig? Jeg tvivler at CC er mere folkelig end Dirch var. CC har sin fanskare, hvorimod Dirchs popularitet voksede med tiden og med udbredelsen af medier. Heller ikke produktionen er overvældene sammenlignet med Dirch, som også producerede meget. Dirch optrådte med mange andre af datidens skuespilere og komikere. Her er CC mere afgrænset omkring de skuespilere og komikkere han har samarbejdet med. Men når det kommer til økonomi, tror jeg måske at CC er større, men hvem måler komik i penge? Men der står jo også “størst siden Dirch . .”.

Martin Kongstad

Folk har mange meninger om Casper Christensen, og mange har angivelig brug for at statuere, at de er for kloge til ham eller har bedre smag, men fælles for alle kommentatorer er, at de ikke har læst bogen.