Læsetid: 3 min.

Den danske feel good-film ’Madklubben’ er for forudsigelig og forjaget til rigtig at fænge

Kuren mod livskrise er at lære at smage en tomatsovs til. Derfor tager tre midaldrende veninder på madkursus i Italien for at genopdage deres sanselighed og komme videre i livet i Barbara Topsøe-Rothenborgs nye feel good-film
De tre veninder får rigtig genopdaget deres sanselighed, taget nogle solide rødvinsskænderier og udfordret deres ideer om, hvad livet skulle begrænse sig til. Helt efter bogen, når der er tale om en feel good-film, skriver Lone Nikolajsen

De tre veninder får rigtig genopdaget deres sanselighed, taget nogle solide rødvinsskænderier og udfordret deres ideer om, hvad livet skulle begrænse sig til. Helt efter bogen, når der er tale om en feel good-film, skriver Lone Nikolajsen

SF Studios 

22. oktober 2020

Også i år byder biograferne på en ny dansk film, der med klare farver og livsbekræftende komik viser, at kvinder godt kan blive glade igen efter en skilsmisse. Hvor det i sidste års Jagtsæson var en kvinde i 40’erne, der skulle samle stumperne af sit selvværd og tage sine værdier op til revision, sætter Barbara Topsøe-Rothenborgs aktuelle Madklubben igen fokus på den nogle og 60-årige kvinde, det også drejede sig om i Hella Joofs rimeligt sjove All Inclusive (2014) og Happy Ending (2018), der var skamløst uopfindsom.

Den skilsmisseramte kvinde hedder i Madklubben Marie (spillet af Kirsten Olesen), og hun har til at begynde med ingen planer om at ændre noget som helst i sit liv. Marie er bare optaget af den daglige drift af det revisionsfirma, hun har med sin mand, Henrik (Peter Hesse Overgaard), og af den familie med sønner, svigerdøtre og børnebørn, de har sammen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Et filmklip og anmeldelsen her er, hvad jeg kender til filmen. Og det er alt rigeligt.

Det siges, at der ikke er roller til kvinder i film, når de kommer på den anden side af 50. Og det er vel bekræftet her ved at disse kvinder, som endog er i 60'erne, bliver placeret på et madlavningskursus! I Syditalien!

Det understreger, at der ikke er seriøse, men kun banale roller at få. Stereotype og klichéfyldte roller, som jeg tvivler på, at kvinder i samme aldersgruppe vil finde interessante at indtage eller se andre udfylde.

Søren Kristensen

Der er snart ikke andet end madudsendelser i TV og så laver man ghm en madfilm! Vi har mad på hjernen, på samme måde som amerikanerne har våben, på deres. Man kunne med fordel skrue lidt ned begge steder?

Anders Sørensen

Fucking italienere. Stjæler vores kvinder med deres sanselighed og perfekte tomatsovs på pizzaen, og det sydlandske temperament, hvor man tør lægge en hånd på låret uden at give en skid, så kvinderne rødmer og bliver forskræmt våde i fizzaen.