Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Elsa Hewitt laver smuk spøgelseskattejammer

EP’en Ghostcats fra britiske Elsa Hewitt er 21 minutters overjordisk, elektronisk musik, skabt ud fra improvisationer og live-loopede jamsessions
EP’en Ghostcats fra britiske Elsa Hewitt er 21 minutters overjordisk, elektronisk musik, skabt ud fra improvisationer og live-loopede jamsessions

Elsa Hewitt

Kultur
2. oktober 2020

På grænsen mellem den elektroniske klubmusiks syntetiske kultur og singer/songwritertraditionens akustiske inderlighed finder man den britiske sanger og producer Elsa Hewitt.

Og som på enhver anden grænse mellem to adskilte universer er hendes musik en bizar, men behagelig oplevelse af at blive trukket i to retninger samtidig.

På Elsa Hewitts nyeste EP, Ghostcats, fryses lytteren fast i en form for skærsild mellem isnende synthflader og varme, lyriske åndepust.

Ghostcats viser Elsa Hewitt rundt i et forunderligt grænseland af både usikkerhed og velvære. De rullende, elektronske spor løfter og bærer hendes luftige vokal hen over sig, så lytteren svøbes ind i en drømmende, overjordisk uforståelighed.

Titlen, spøgelseskatte, virker perfekt til at beskrive den subtile rytme, der dunker dybt inde i hendes musik, som et lille dyrehjerte. Det er lyden af på én gang kælne og reserverede, overnaturlige katte og deres poters blødhed mod et ukendt underlag.

Syngende hologram

Ingen tvivl om, at Elsa Hewitt er glad for katte. Et af hendes mest komplette numre indtil videre hedder »Catvision« og findes på albumtrilogien Becoming Real, der samler de tre forudgående albummer Dum Spiro Spero, Peng Variations og Quilt Jams.

Måske er det, fordi katte er så forudsigelige, at de er så stor en inspirationskilde for sangeren og produceren. For meget af hendes musik bliver netop til på baggrund af uforudsigelighed. Det høres også i titlerne på flere af hendes tidligere numre, EP’er og albummer, der gerne indeholder musikfaglige udtryk som variation, twist eller jam.

De 21 minutters musik på Ghostcats er opstået ud fra improvisationer og liveloopede jamsessioner, hvor Elsa Hewitt udelukkende gør brug af synthesizer, vokal og digital harmonizer. Således er hun gået endnu mere minimalistisk til værks, end hun plejer.

Det betyder, at der heller ikke er den store variation mellem numrene på EP’en. De skal snarere høres som en sammenhængende kæde af impro-agtige kompositioner, der skaber en lang, æterisk trancetilstand. Der findes en hårfin balance mellem at loope og blot at gentage, og det er er imponerende, hvordan Hewitt formår at holde den balance.

Nummeret »Still« er et forsigtigt fremadskridende, mantralignende stykke musik, hvor man netop kan høre kraften og hengivenheden i Elsa Hewitts elektronisk loops. Imens synger hun blot to ord, der er undrende, livsbekræftende og for alle: »Oh love«.

På det efterfølgende »Kevlar« er baggrunden mere sitrende. Her er det, som om Elsa Hewitt ikke er et menneske, men et hologram, der synger om sin egen digitale tilværelse. Afslutningsnummeret »Rebird« er vokalløst og skruer i stedet på fascinerende vis op og ned for volumen i sine mange, tætte lag af synthflader i forskellige tempoer.

Ifølge Elsa Hewitts bandcamp-side er Ghostcats tænkt som en forløber for hendes fremtidige studiealbum, Lupa. EP’en kan ses som en lille størrelse, en killing, der på et tidspunkt vil udvikle sig til en stor, fuldvoksen kat af et album. Skabningen bliver større, men man må håbe, at blødheden følger med, for det er den, der gør Elsa Hewitts spøgelseskattejammer så svær at rive sig løs fra.

Elsa Hewitt: ’Ghostcats’ (ERH).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her