Læsetid: 4 min.

Historien om Sovjetunionens menneskelige lavpunkt er et kunstnerisk højdepunkt

Den brillante film ’Den sorte jord’ fortæller den sande, vilde historie om idealisten, der afslørede Stalins massive udsultning af sin egen befolkning, der resulterede i millioner af døde. Det sker i et rytmisk og blændende filmsprog, der markerer et nyt højdepunkt for instruktøren 71-årige Agnieszka Holland
Den sorte jord’ fortæller den sande historie om reporteren Gareth Jones’ kamp for at afdække Holodomor, Stalins udsultningsfolkemord på millioner af sovjetborgere i Ukraine.

Den sorte jord’ fortæller den sande historie om reporteren Gareth Jones’ kamp for at afdække Holodomor, Stalins udsultningsfolkemord på millioner af sovjetborgere i Ukraine.

Robert Palka

22. oktober 2020

De magre mennesker i den triste godsvogn ser ud, som om de er filmet i sort-hvid, men det er de ikke. De er bare mat gennemsigtige i al deres udhungren. Det eneste, der lyser op i godsvognen, er den nye passagers appelsin, som han skræller og spiser af.

»Mad,« hvisker en kvinde indædt og peger betaget på appelsinen.

Da han smider det sidste af appelsinen ud, kaster folk sig over det.

Den nye passager i godsvognen, walisiske Gareth Jones, har fundet, hvad han leder efter – men i en skala, der er næsten ubærlig. Han er rejst til Ukraine, hvor markernes korn ganske rigtigt er Stalins guld, som de siger i Moskva. Men netop derfor fratages lokalbefolkningen deres høst, og de sulter helt enkelt ihjel.

Året er 1933 i polske Agnieszka Hollands brillante film Den sorte jord, der fortæller den sande historie om Gareth Jones’ kamp for at afdække Holodomor, Stalins udsultningsfolkemord på millioner af sovjetborgere i Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Armin Vauk
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Anker Juul
Armin Vauk, Kurt Nielsen, David Zennaro, Niels-Simon Larsen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Historien om Sovietunionens menneskelige lavpunkt matches kun af film og litteraturens enøjede politiske kritik af denne. Når vi engang får overvundet koldkrigsangsten, kan vi måske få et mere nuanceret billede og forståelse af et fejlet system, hvor også vesten aktivt bidrog til folks lidelser med oprustning, handelsrestriktioner og isolation.

nils valla, Thorvald-Berg Berthelsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Thorvald-Berg Berthelsen

Det ville være rart, hvis Informations anmeldere fik et kursus i kulturhistorien siden 1900 før de gjorde sig kloge på nogen af dens aktører. Så slap man også for jævnligt at blive irriteret over grove og nedladende fejl. Som f.eks. George Orwells optræden i denne anmeldel. Nej han blev ikke først opmærksom på den stalinistiske pervertering af kommunismen via Jones' reportager, som inspirerede ham til Kammerat Napoleon. Han deltog i den spanske borgerkrig og skrev på den baggrund Homage to Catalonia, som er et stærkt opgør med den stalinistiske kommunisme for POUM og andre former for demokratisk socialisme. Han beskrev selv sin skribentvirksomheds udvikling således: "Every line of serious work that I have written since 1936 has been written, directly or indirectly, against totalitarianism and for Democratic Socialism, as I understand it."

D. Joelsen, Henrik Ilskov-Jensen, Ib Gram-Jensen, Hans Aagaard, Steen K Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Her en anmeldelse, hvor de sædvanlige eneøjede betragtninger og forhåndsopfattelser kommer til udtryk, når det handler om Sovjetunionen. Stalins ”udsultningsfolkemord”, ”kommunistisk censur”, ”lavpunkt i menneskehedens historie”, osv. (som om anmelderen ikke kender til kapitalismens lidelseshistorie). Her står jeg af – for så enkel er jeg sikker på, at historien om sulten i Ukraine ikke er. Da vil jeg hellere henvise til anmeldelsen kun med en enkelt stjerne i Dagbladet Arbejderen, hvor det påpeges, at filmen netop ikke problematiserer baggrunde for den daværende situation i Ukraine.
https://arbejderen.dk/anmeldelse/den-sorte-jord-sensation-og-drama-uden-...

https://en.wikipedia.org/wiki/Holodomor

Man kan jo selv læse om det hvis man er i tvivl om hvorfor 5 mio. ukrainere kunne dø af sult midt i Sovjets mest produktive landsbrugsregion. Eller man mener at der er “nuancer”. Blæste vinden al kornet til Moskva eller omfordelte Stalin det bare til russerne for at kue ukrainerne? Nok det sidste.

Henrik Ilskov-Jensen, Søren Ferling, Joen Elmbak og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Har lige set filmen, og Ralf er stadig en god anmelder. Fantastisk film, betagende i sin billedføring og grusom i sine afsløringer. Filmen har sin helt, som betalte prisen for at være det, altså ude i virkelighedens verden. Filmens dumme svin blev begunstiget, også i virkelighedens verden.
Jeg forstår ikke, at der stadig er nogen, der frikender Stalin, men hvis man lige lægger sin forargelse på hylden et øjeblik, så er kerneproblemet ‘hensigten helliger midlet’, stadig et problem for enhver idealist. Vi har det inde på livet nu: Skal vi ikke vælge en Øko-Stalin, der kan sikre børnene en fremtid, eller skal vi køre bevidstløst videre? Vi lever i den 6. masseuddøen, isen smelter og katastroferne ruller afsted.
Nej, det skal vi ikke, for ingen kan sige, hvor myrderierne stopper, og de har det med at stoppe alt for sent. Så kan vi overlade det til naturen, og det går også hårdt for sig. Vi er i et dilemma.
Stalins død, var også en film værd at se.
Det samme gælder, Manden der redede verden, filmen om den russiske officer, der afværgede atomkrigen.

Kenneth Krabat, Henrik Ilskov-Jensen og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar

Det iskolde gys - Spillefilm er virkelighed for denne anmelder. Imidlertid tager han grumme fejl. Filmens tema holodomor, som redskab for Stalins politik er ren myte og ikke andet.
Nok var Stalin magtfuld men han bestemte altså ikke over naturens gang. Vi taler om en naturkatastrofe forårsaget af tørke, en situation, som også skete flere gange i det zaristiske Rusland. Eneste forskel på zartiden og Stalin tiden er, at i den sidstnævnte, blev status quo genoprettet meget hurtigt medens det i zartiden tog årtier.
For de der er interesseret i en kompleks forståelse af historien, bør læse,
The “Holodomor” and the Film “Bitter Harvest” are Fascist Lies
BY GROVER FURR:
https://www.counterpunch.org/2017/03/03/the-holodomor-and-the-film-bitte...
Men det er op ad bakke, fordi filmen bekræfter vores selvbillede, som modsætning til ondskabens imperium.
Imidlertid bruges dette skræmmebillede af Sovjetunionen til at undertrykke ethvert socialistisk modtræk til den nuværende liberalistiske udbytnings økonomi, der dominere globalt!

Claus Oreskov, så når ukrainske bønder på de mest produktive landbrugsjorde i Sovjet døde af sult var det altså naturlige årsager? Det havde slet ingentingat gøre med at de blev frataget deres høst, forbudt mobilitet og at Stalin havde erklæret kulakkerne som værende klassefjender?

Hvorfor blev den sovjetiske folketælling i 1937 ikke offentliggjort?

Ralf Christensen

Kære Thorvald. Du har ret. Det er en dårlig formulering, som jeg nu har ændret. Men han ændrer holdning under indtryk af Gareth Jones' arbejde, som allerede når offentligheden i 1933-34.