Fordi Jonas T. Bengtsson generelt skriver om livet i underdanmark – og også på grund af titlen – kunne man godt komme til at tro, at hans femte roman, Fra blokken, har noget at gøre med socialrealisme. Det har den ikke. Godt nok handler den om tre barndomsvenner fra Københavns Nordvestkvarter, der har gået hver deres meget forskellige vej ind i voksenlivet, og godt nok er den fuld af billeder af hårde miljøer og hårde barndomme.
Men, altså, den er realistisk på samme måde som danske actionfilm er det, den glider hele tiden fra en genkendelig hverdag og over i et univers, hvor alle begivenheder er lidt larger than life, og hvor drabelige og entydige skikkelser vandrer gennem byens mørke. En underlækker dame, der har brug for hjælp, en narkogangster med et dobbeltliv, en gammel politibetjent, der også var barndomskvarterets gammeltestamentelige Gud. Den slags.
Realismen er en kulisse, kunne man sige, den skal sætte en stemning og være staffage. Den er til stede, når det viser sig, at middelklassens største mareridt er at købe en villa med råd i fundamentet, eller når man hører om livet på en institution for eksmisbrugere. Men i sin kerne er Fra blokken noget helt andet, den er en genreøvelse, en detektivroman i afarten ultra-noir, hvor detektiven og hovedpersonen tilfældigvis er en prøveløsladt voldsforbryder.
Som en anden Marlowe
Til sin store overraskelse slipper Danny ud af fængslet to år før tid, dog ikke før han lige har tæsket tre rockertyper, bare fordi han kan. Uden for fængslet har meget forandret sig, især i forhold til to gamle venner, der engang var hele hans liv. Den ene, Malik, var godt i gang med en uddannelse som tandlæge, men nu er han pist forsvundet. Den anden, Christian, er blevet narkobetjent med hang til at ryge på den hash, han konfiskerer på gaden.
Jonas T. Bengtsson: ’Fra blokken’.
Nåja, det hører med til genren, at der skal være indtil flere på én gang overraskende og helt forudsigelige forviklinger undervejs, og at begyndelsens lille flig af et mysterie, den forsvundne ven, ender med at have forbindelser til verserende bandekrige og narkosalg. Og selvfølgelig møder vor hovedperson undervejs også en femme fatale, der skjuler på vigtige hemmeligheder.
Det hører egentlig også til genren, at vor Danny ser på byen med et nærmest nostalgisk blik. Det gamle, hårde Nordvest, han voksede op i, er ved at forsvinde. Nu strømmer hipsterne til, dem må han selvfølgelig foragte. I det hele taget er der noget nostalgisk over hele bogens konstruktion, forestillingen om de tre barndomsvenner, der har bevæget sig i hver deres retning og på hver deres måde er tynget af at blive voksne, hvad enten den tyngde så handler om et liv, der allerede er spildt, eller om alle de forpligtelser over for familien, de pludselig må tage på sig. Så var det mere enkelt, dengang de bare var unge og drønede gennem byen. Så kan man længes efter det.
Kvik i mundtøjet
Det er også sådan, at vor detektiv både er den bedste til at slås og har de bedste replikker. Faktisk viser han sig at være utroligt kvik i mundtøjet, når det skal til. Det virker lidt mærkeligt, nu hvor han samtidig skal fremstå som én, der helst taler med hænderne, men den slags lever man med, nu man læser en detektivroman. Det er ikke en genre, der kræver nuancerede, konsistente skikkelser.
Og, altså, læst som detektivroman er Fra blokken egentlig o.k. Den er rimeligt velkomponeret, den har en god, tempereret fart. Man keder sig ikke undervejs, handlingen skrider fremad, men roligt, uden umulige eller forvirrende hop. Den værste anke er egentlig, at plottet knirker let, det øjeblik man begynder at lytte efter, og at kronologien føles presset. Kan man virkelig bevæge sig fra småkriminel over uddannelsen på politiskolen og frem til at være garvet narkobetjent på knap seks år? Og hvad er der med den skikkelse, der pludselig og egentlig ret uforklarligt bruger et falsk navn i halvdelen af bogen?
Den slags tænker man over efter endt læsning, indtil da er man udmærket underholdt. Jeg mener, nogle gange er det rart at læse bøger, der ikke stiller krav til deres læser. Som egentlig ikke vil andet end at spille en variation på en velkendt genres skabeloner, som bare skal have et par timer til at gå.
Jonas T. Bengtsson: ’Fra blokken’. Politikens Forlag. 304 sider, 300 kroner.
