»Vi har sgu da ikke misbrugt jer,« nærmest skriger Thomas Knuths danske Søren til Karina Møllers grønlandske Aviaja. Udbruddet dækker både over hans eget forhold til den grønlandske kvinde og hele Danmarks forhold til Grønland.
Men uanset hvad danskeren gør, så gentager han fortidens fejltagelser. Han opfører sig som en koloniherre, mener Aviaja. Det lader til at være kernebudskabet i Kim Leines Blok 4, der sammen med Makka Kleists monolog Udsigt netop har haft danmarkspremiere på Teatret Svalegangen i Aarhus.
Teater FreezeProductions med instruktør Hanne Trap Friis i front har specialiseret sig i teater om Grønland. Om landet, kulturen, menneskene – og forholdet til Danmark. Senest fik vi i Danmark Den grønlandske mand (2018), som med sit fine indblik i en grønlandsk kultur præget af forskellighed og ambivalens sendte publikum gennem hele følelsesregistret fra latter til gråd.
Nu spiller teatret igen i Danmark med to helt korte forestillinger, hvor fællesnævneren synes at være fortællingen om, hvordan danskerne ødelægger Grønland.
"Først da forestillingen afrundes med en gentagelse af filmen, mens Karina Møllers sang – uden musikalsk akkompagnement og på grønlandsk – klinger ud i lokalet, dukker en snert af inderlighed op igen."
Det er måske netop pointen?
Hvad er det egentlig, at anmelderen ønsker sig? Et 'ikke-højtråbende' billede af 'Danskeren', som trænger sig på? Et mere afdæmpet billede af den danske 'do-gooder'?
Et mere nuanceret billede - leveret i løbet af 35 minutter - af den danske almagt? Et mere nuanceret og autentisk billede end det, som Kim Leines tekst kan levere?
Undskyld mig, Trine Wøldiche, men måske du lige skal se forestillingen igen?