Kultur
29. oktober 2020
Der er en højintens scene i Henrik Ruben Genz’ spillefilm Erna i krig. Erna Jensen, en enlig mor, der forklædt som mandlig soldat er fulgt med sin evnesvage søn ind i Første Verdenskrigs kampzone, giver sin hen til sine egne behov, til sit eget livslange undertrykte begær, i en krigsbunker. Det er filmens dramaturgiske og psykologiske klimaks.
Trine Dyrholm, der spiller Erna, giver den fuld skrue som nærmest kun Trine Dyrholm kan: Overgivelse, underkastelse, hjertets smerte og nedre glæde boltrer sig rundt i hendes ansigt, kameraet glider intenst rundt over hænder på sitrende kroppe, de dybe suk forplantes ud i biografsædet.
