Hvad laver Anders W. Berthelsens moderne mand i en krigsbunker under Første Verdenskrig?

Der er mange tonearter i gang i Henrik Ruben Genz’ Erling Jepsen-filmatisering ’Erna i krig’, der handler om en kvindes kamp under Første Verdenskrig: Den er morbidt-komisk distanceret, men så pludseligt inderlig. Kvindefrigørende, men mod Anders W. Berthelsens anakronistisk moderne mandefavn

Historien om alenemoren Erna (Trine Dyrholm), der går i krig for at redde sin søn Kalle (Sylvester Byder) er snart lun og komisk, snart romantisk og snart dyster. Men rigtig forløst bliver den ikke, mener kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde.

Christian Geisnæs

29. oktober 2020

Kommentarer (0)

Der er en højintens scene i Henrik Ruben Genz’ spillefilm Erna i krig. Erna Jensen, en enlig mor, der forklædt som mandlig soldat er fulgt med sin evnesvage søn ind i Første Verdenskrigs kampzone, giver sin hen til sine egne behov, til sit eget livslange undertrykte begær, i en krigsbunker. Det er filmens dramaturgiske og psykologiske klimaks.

Trine Dyrholm, der spiller Erna, giver den fuld skrue som nærmest kun Trine Dyrholm kan: Overgivelse, underkastelse, hjertets smerte og nedre glæde boltrer sig rundt i hendes ansigt, kameraet glider intenst rundt over hænder på sitrende kroppe, de dybe suk forplantes ud i biografsædet.