Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Niels Krause-Kjærs nye thriller ’Fandens forår’ er uden spænding

Danmark er splittet i ’Fandens forår’, hvori journalisten Ulrik Torp atter går på jagt efter politiske hemmeligheder
Niels Krause-Kjærs nye politiske roman Fandens forår virker mere ufarlig og løs i kødet end hans to foregående romaner.

Niels Krause-Kjærs nye politiske roman Fandens forår virker mere ufarlig og løs i kødet end hans to foregående romaner.

Kultur
23. oktober 2020

Tingene er ved at vende for Ulrik Torp i starten af Niels Krause-Kjærs nye roman. Efter en fyring fra avisen ’Dagbladet’ og en depression er den 57-årige idealistiske journalist ved at finde kursen igen godt hjulpet af lykkepiller og en lille brugt bil, der blot skal have et skub, så starter den. Dertil har han lejet sig ind i et kontorfællesskab, og på de nye visitkort står der »Ulrik Torp – alt i journalistik«. I første omgang indebærer det, at han skriver nekrologer på freelancebasis, »en fornem britisk tradition«, der indbringer ham 300 kroner for en lille en af slagsen og 1.000 kroner for dem i mellemstørrelse, som han leverer fem-seks stykker af om ugen.

»Det var en start. Det var en bund,« som han tænker. »Han havde kolleger. Foråret var ved at bide sig fast, april var en undervurderet måned. Det hele blev lysere.«

Men nej, som titlen pointerer, så venter der i stedet et Fandens forår for Ulrik Torp.

Fandens forår af Niels Krause-Kjær.

Niels Krause-Kjær (født 1963) er uddannet journalist og er i dag vært på DR2’s Deadline. Han har tidligere været blandt andet lektor i politisk journalistik og pressechef for De Konservative, og det indgående kendskab til Christiansborgs magtkampe og mediebranchens mekanismer blev brugt som afsæt til den politiske thriller Kongekabale (2000). Heri møder vi første gang Ulrik Torp, en ung og samvittighedsfuld journalist med små børn og en lovende karriere foran sig som leder af Dagbladets politiske redaktion. Romanen skildrer ligesom andet bind i serien, Mørkeland (2019), hvor hårdt og kontant magtspillet er i dansk politik, og bøgerne kan dertil læses som et portræt af den moderne journalists trængte arbejdsvilkår.

Portræt af journalistfaget

Det sidste kommer for alvor til udtryk i Fandens forår, hvor både Ulrik Torp og hans aldrende freelancekolleger er mere eller mindre på spanden. Nedskæringer, stressende deadlines og digitaliseringen har ændret journalistfaget, der i Torps tid »var gået fra højere middelklasse til proletariat. Stjernerne fik stadig urimelig meget, men den store bund var lige præcis det – en bund.«

Stemningen er af samme grund trykket på kontoret, hvor hovedpersonen for nogle gode flasker rødvin anonymt skriver lederartikler til sin gamle avis, og en anden må nøjes med et såkaldt tiphonorar på 1.000 kroner for en artikel, han har researchet længe på. Alle hutler sig fra artikel til artikel. Midt i denne tristesse dukker Torps tidligere kollega Emma op »iført en kraftig, bærbar Apple, en alt for tynd jakke og stramme jeans«.

Da det går op for mændene på kontoret, hun i modsætning til dem, aldrig er blevet færdig på Journalisthøjskolen, og de påpeger det, griner hun bare af dem og spørger, hvad hun skal på en skole, der ikke kan lære hende noget. »Så har du da papir på det,« indvender Torp, hvortil Emma smilende replicerer: »I med jeres papir.«

Fængende argumenter

Andetsteds forsøger Torp »at fløjte anerkendende«, da han får kendskab til noget vigtigt, ligesom Peter Malmberg ofte gør, når han spiller overrasket i de gamle danske folkekomedier, og langt hen ad vejen gør Fandens forår samme lune og hyggelige indtryk.

På bogens smudsomslag står der godt nok »Politisk spændingsroman«, og i første kapitel dør en tidligere justits- og udenrigsminister hurtigere end ventet, men bortset fra da Torp hidsigt prøver at tale sig fra en tredobbelt parkeringsbøde i indre by, er der forbløffende lidt spænding i de første 200 sider af Niels Krause-Kjærs nye roman. I stedet gives der plads til at vende synspunkter om den splittede danske befolkning og den politiske højredrejning, der presser landets statsminister, og det er i disse passager, at romanen finder sin styrke og fremstår mest fængende.

Som da en af »patrioterne«, som han kalder sig selv, bag foreningen Danmarks Venner af Torp bliver spurgt, om det er muslimerne, han frygter, og hertil svarer: »Det er også muslimer, men ikke kun muslimer. Globalismen har gjort os afhængige af fabrikker i Kina, sojabønner i Argentina og en dommer i Luxembourg«. Eller da statsministerens rådgiver verfer Torp af med ordene: »Tror du, sandheden gør en forskel i den her sag?«

Når Niels Krause-Kjær sender journalisten Ulrik Torp på job, er argumenterne for så vidt i orden, og de fremstår som en tankevækkende status over tendenser og spændinger i dagens Danmark. Mere trægt går det som antydet med plottet, hvis tråde – der rækker til både fortidens Moskva og nutidens regeringsparti – Torp kun trægt får til at hænge sammen, og det kommer naturligvis ikke som en overraskelse, at det er Emma, der i sidste ende må træde til, da han er allermest i knibe.

Både Kongekabale og Mørkeland var effektive thrillere og dertil skarpe skildringer af henholdsvis de gamle partiers erodering og populismens indtog. Fandens forår virker mere ufarlig og løs i kødet og når af samme grund ikke samme underholdende niveau. Bagsidetekstens banale slagord lyder: »Hvem kan holde på en hemmelighed? Og skal man?« Døm selv.

Niels Krause-Kjær: Fandens forår. Lindhardt og Ringhof. 300 sider. 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her