Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Nørrebro Teaters depressionsteater gør tilskuerne ivrige efter at hjælpe til

’Alle gode ting’ med Frank Thiel er depressionsteater med forløsende latter – og et varmt blik, man ikke kan ryste af sig
’Alle gode ting’ med Frank Thiel er depressionsteater med forløsende latter – og et varmt blik, man ikke kan ryste af sig
Kultur
8. oktober 2020

Skuespilleren Frank Thiel har et godt fjæs. Et charmerende ansigt, man bliver nysgerrig på. Et varmt blik, man får lyst til at smile tilbage til. Men der ligger også altid noget uforklaret nedenunder. En smerte. En overrumpling. Noget usagt.

I monologen Alle gode ting står han helt beskeden midt på scenen. Publikum sidder rundt omkring ham på fire sider. De fleste tilskuere har fået et stykke papir af ham, da de kom ind i salen – et papir med et nummer og en sætning. Og så begynder han ellers at fortælle os om sin »liste«. Han kalder den »Listen over alle gode ting«. Vi finder ud af, at listen er en opremsning af alt det gode i verden, som han har fundet på at skrive ned for at holde modet oppe hos sin mor. Kernen i historien er nemlig, at moren forsøgte at begå selvmord, da han i 1970’erne var syv år gammel – og at han derfor resten af sin barndom har været bange for, at hun ville forsøge det igen.

Depressionen hos moren viser sig som en skygge over alt, hvad han foretager sig som teenager og senere som voksen. Hvis han selv skal overleve, bliver han nødt til at kæmpe mod meningsløsheden og minde sig selv om alle de gode ting ved at være i live.

Befriende sjov

Alle gode ting er en bevægende og barsk historie om at være barn af en psykisk syg forælder – og en ellers rask forælder, der ikke magter at gøre noget, og en omverden, der åbenbart slet ikke reagerer. Det er faktisk også en befriende sjov historie, sådan som den er fortalt på scenen.

Büro Jantzen

Teksten er skrevet af den engelske dramatiker Duncan Macmillan i 2013 og fint oversat til almindeligt dansk hverdagssprog af Mads Andersen. Samtidig kan vi fornemme forskellen mellem de voksnes sprog og barnets sprog. »Hun har gjort skade på sig selv,« får drengen at vide – selvfølgelig uden at fatte, hvad det mon betyder.

Stykkets komposition er dog meget britisk. Der er noget tilfredsstillende forudsigeligt over historiens forløb, men nummerstrukturen med de mange punkter med listen virker også lovlig møjsommelig og formfuldendt. Dette er formodentlig med til at gøre stykket mindre overraskende og mindre farligt, end det sagtens kunne være. Og lidt gammeldags.

Det er ikke det, du siger

Tilskuerne bliver ellers inkluderet på opfindsom og moderne vis. De inviteres til at læse op af papirerne undervejs, og tilskuerstemmerne gløder – ivrige efter at udtrykke deres hjælpsomhed og at mærke fællesskabets glæde. Det lykkes endda at få tilskuere på afstand til at lægge ansigt og krop til de mennesker, han fortæller om. For Alle gode ting er interaktivt teater på den vedkommende og ubesværede måde. Tilsat fin coronaopfindsomhed.

Tom Jensen har iscenesat denne oprigtige mandemonolog med de helt rigtige stænk af komik, og han har fået Frank Thiel til at spille så åbent og desperat, at man ikke kan lade være med at holde af manden. Han står helt alene med sin sårbarhed og sin lange liste på den nøgne scene. Indimellem dukker drømmende klavermusik op i Daniel Foghs fine lyddesign, og fire stole og et keyboard hives med ind som symbolske rekvisitter. Der er også skægge genhør med »Det er ikke det, du siger« og andre hits, der spidder løgnene og alt det uudsagte om depressionen rundt omkring manden. Men fortællingen om hans svundne ungdom er smertelig at overvære.

Frank Thiel har tidligere delt ud af sit generøse ensemblespil, ikke mindst hos Mungo Park Kolding. Nu er det skønt at se ham i en monolog på Nørrebro Teater, hvor han kan udfolde sig med hele sin krops komiske kraft og sin frygtløse sangstemme – og hvor han kan skabe sin eminente publikumskontakt. For hold da op, hvor vil vi gøre meget for ikke at skuffe ham. Alt sammen på grund af hans varme blik.

’Alle gode ting‘. Tekst: Duncan Macmillan. Oversættelse: Mads Andersen. Iscenesættelse: Tom Jensen. Lyddesign og musik: Daniel Fogh. Lys: Henrik Kegnæs Spangsbo. Nørrebro Teater, koproduktion med Odense Teater. Varighed: 75 minutter. Spiller på Nørrebro Teater til 24. oktober 2020 og på Odense Teater 9. januar – 10. februar 2021

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her