Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ny dramatisk skildring af Augustoprøret blæser liv i historien, men sjusker med fakta

Sproget er veloplagt, og der er masser af drama i Simon Kratholm Ankjærgaards ’Augustoprøret 1943’. Der er bare også masser af fejl
Det er ikke første gang, at fotografiet af en politibil, der væltes af demonstranter i Odense under folkestrejken i august 1943, er på forsiden af en bog med titlen ’Augustoprøret 1943’.

Det er ikke første gang, at fotografiet af en politibil, der væltes af demonstranter i Odense under folkestrejken i august 1943, er på forsiden af en bog med titlen ’Augustoprøret 1943’.

Nationalmuseet

Kultur
30. oktober 2020

Selv om det ligner, er dette ikke en genudgivelse af besættelseshistorikeren Hans Kirchhoffs mesterværk fra 1979. Man kunne ellers godt få tanken, når nu både titel (Augustoprøret 1943) og forsideillustration er de samme.

Ganske vist er historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard ude i samme ærinde, nemlig at skildre den sabotagebølge og de generalstrejker i en række danske provinsbyer, der i august 1943 førte til et tysk ultimatum og regeringens efterfølgende selvpålagte suspension. Men formen er meget anderledes, og først og fremmest er der ikke nogen pointe, der skal hives hjem, ingen tese, der skal efterprøves. Tværtimod er der tale om en slags remake; en dramadokumentarisk beretning. Fortællingen er målet i sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her