Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Persisk pop er ældre end Den Islamiske Republik

Fra deres eksil i Sydcalifornien, bedre kendt som Tehrangeles, blev iransk popmusikers dansehits et politisk element i Irans nationale politik
Et af de største kvindelige popidoler i Irans moderne historie er Googoosh. Efter revolutionen forblev hun i Teheran og valgte ikke at optræde offentligt indtil år 2000, hvorefter hun forlod Iran og genstartede sin karriere i USA. Her optræder hun i Dubai i 2001.

Et af de største kvindelige popidoler i Irans moderne historie er Googoosh. Efter revolutionen forblev hun i Teheran og valgte ikke at optræde offentligt indtil år 2000, hvorefter hun forlod Iran og genstartede sin karriere i USA. Her optræder hun i Dubai i 2001.

Rabih Moghrabi/Ritzau Scanpix

Kultur
30. oktober 2020

I kølvandet på Den Islamiske Revolution i 1979 stod Irans popmusikere i et dilemma. Popmusik, dans og særligt kvindens sangstemme blev forbudt i offentligheden og stemplet som en del af Vestens kulturelle dekadence. Og det stillede musikerne over for et valg: Enten måtte de finde en mere ærbar metier, eller også måtte de fortsætte deres kulturelle forfald i eksil.

Et dusin af landets mest kendte popsangere valgte det sidste.

I bogen Tehrangeles Dreaming har Farzaneh Hemmasi skrevet om deres rejse til USA og eksilets betydning for en nations kulturpolitik og selvforståelse på trods af 12.000 kilometers afstand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her