Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

De psykologiske dybder i Verdis ’Simon Boccanegra’ reduceret til et evigt magtspil

De mørke mandsstemmer dominerer, og orkestret er det psykologiske spejl i Giuseppe Verdis oversete operadrama om magt, uforsonlighed og hævn. Men Den Kongelige Operas nyopsætning af ’Simon Boccanegra’ lykkes kun delvis, hæmmet af iscenesættelsens koncept og en skuffende musikalsk ledelse
Den tysk-franske instruktør David Hermann kalder ’Simon Boccanegra’ for »en politisk thriller«, men konceptet med at brede handlingen ud over 2.000 års europæisk historie svækker dramaets mørke klangbund og opsætningens mange skift i tid og sted svækker koncentrationen i dette helt særegne stykke musikdramatik, skriver anmelder Valdemar Lønsted.

Den tysk-franske instruktør David Hermann kalder ’Simon Boccanegra’ for »en politisk thriller«, men konceptet med at brede handlingen ud over 2.000 års europæisk historie svækker dramaets mørke klangbund og opsætningens mange skift i tid og sted svækker koncentrationen i dette helt særegne stykke musikdramatik, skriver anmelder Valdemar Lønsted.

Camilla Winther

Kultur
27. oktober 2020

»Stykket er dystert, fordi det skal være dystert, men det er fængslende.« – skrev Giuseppe Verdi til en ven under arbejdet med Simon Boccanegra. Denne fængslende dysterhed er ikke fremherskende i Den Kongelige Operas nye produktion ved den tysk-franske instruktør David Hermann. Ganske vist kalder han operaen »en politisk thriller«, men konceptet med at brede handlingen ud over 2.000 års europæisk historie svækker dramaets mørke klangbund. Ideen er, at borge, paladser og slotte gennem tiderne er belastet af eliternes magtkampe og korruption, at de bestående mure fortæller, at intet har forandret sig.

Det er der ingen, der kan være uenig i. Men problemet er, at opsætningens mange skift i tid og sted svækker koncentrationen i dette helt særegne stykke musikdramatik. Hvor komponisten for en stund har lagt sceniske effekter til side for at lade den psykologiske uddybning udfolde sig først og fremmest i orkestret og de dybe soliststemmer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Jeg kender ikke handlingen, kun musikken til denne opera, men det er også rigelig grund til gå ind og se en sjælden opførelse af Simon Boccanera. Jeg skynder mig.