Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Sandheden’ flytter lunt Kore-eda Hirokazus fine familieblik fra Japan til Frankrig

Catherine Deneuve og Juliette Binoche udforsker drilsk spændingerne mellem en divamor og hendes datter i japanske Kore-eda Hirokazus franske hyggedrama ’Sandheden’
Mor (Catherine Deneuve) og datter (Juliette Binoche) i Kore-eda Hirokazus nye film, ’Sandheden’, hvor man hele vejen er i glimrende visuelt og spilmæssigt selskab, men perfekt tempereret er den japanske instruktørs franske kop film-te ikke.

Mor (Catherine Deneuve) og datter (Juliette Binoche) i Kore-eda Hirokazus nye film, ’Sandheden’, hvor man hele vejen er i glimrende visuelt og spilmæssigt selskab, men perfekt tempereret er den japanske instruktørs franske kop film-te ikke.

Øst for Paradis

Kultur
8. oktober 2020

Den japanske mesterinstruktør Kore-eda Hirokazu har altid været optaget af hverdagspoetisk at undersøge relationen mellem forældre og børn og hvad det egentlig vil sige at være en familie.

Hvad sker der, hvis mor pludselig forsvinder, og en gruppe børn selv skal køre hjemmebiksen som i Nobody knows? Hvordan tackler man som forældre, at ens barn måske er forbyttet som i Min søns familie? Hvordan ser verden ud i en hemmelighedsfyldt lommetyvsfamilie som i Hirokazus forrige film, guldpalmevinderen Shoplifters?

Hirokazu har gang på gang fået stor filmkunst ud af at vende sit humanistiske blik mod forskellige familiekonstellationer i Japan. Nu laver han med det franske hyggedrama Sandheden for første gang film uden for sit hjemland.

Interessen for familiespændinger er intakt, men nu er vi blandt velbjærgede parisere og stjerneskuespillere. Frem for alt fremstår Sandheden som en hyldest til Catherine Deneuves fascinerende karriere, for Hirokazu har skrevet en fremragende rolle til hende som en filmdiva, der hele livet har sat det at være en anerkendt skuespiller foran at være en god mor, hustru eller veninde.

En filmdivas egoerindringer

I Sandheden spiller Deneuve filmstjernen Fabienne, som netop har udgivet erindringerne om sit begivenhedsrige liv. Memoirerne har fået titlen Sandheden, men omgivelserne kan ikke rigtigt genkende sig selv. Fabiennes trofaste assistent, Luc (Alain Libolt), siger op, fordi han ikke er nævnt med et ord.

Hendes datter, Lumir (Juliette Binoche), er forarget over morens selektive fortælling om sit liv, hvor centrale ting er udeladt og andet opdigtet, som for eksempel de rørende anekdoter om, hvordan Fabienne løbende hentede Lumir efter skole.

Lumir er sammen med sin amerikanske skuespillermand (Ethan Hawke) og datter (Clémentine Grenier) på besøg fra New York under påskud af at fejre bogudgivelsen. I virkeligheden er det tid til at få sagt nogle af de sandheder, som trænger sig på, efter det, Lumir oplever som en barndom fuld af skuffelser og svigt.

Men Fabienne er ikke interesseret i at rode i fortiden. Hun er mere optaget af, om hendes te er perfekt tempereret, og af at levere en god præstation i sin nye film. For hende er det vigtigere med gode historier frem for sandheder, og hverdagen har mest værdi som leverandør af følelser og øjeblikke til hendes skuespil.

Kunsten og den der hverdag

Hirokazus manuskript får hurtigt kridtet konfliktens baner op, og hans tre stjerner leverer fra første færd. Deneuve funkler som den selvoptagede, leopardjakkeklædte diva, der ikke rigtigt kan holde styr på, hvem af hendes kolleger der egentlig er levende eller døde. Binoches morhungrende manuskriptforfatter syder af frustration lige under den smukke overflade, mens hun skriver manipulerende replikker til både sin mor og datter.

Hawke er først morsom og siden rørende som hendes ikkefransktalende mand, der charmerende bager, guitarspiller og leger sig gennem verden og viser, at hverdagsøjeblikkene med deres datter selvfølgelig har værdi. I det hele taget er de mandlige karakterer morsomt perifere, fordi alle har lært at liste rundt om Fabiennes luner og temperament.

Hirokazu tilsætter sit indimellem lovligt småsludrende drama et ekstra lag gennem Fabiennes indspilning af sci-fi-dramaet Minder om min mor, hvor hun har rollen som den ældste udgave af en datter, hvis mor aldrig ældes. Fiktionens særlige mor-datter-forhold sætter tanker i gang hos både Fabienne og Lumir. Det samme gør Fabiennes relation til den unge medspiller Manon (Manon Clavel), som minder om Fabiennes tragisk afdøde veninde og kollega, Sarah (den tragedie vækker – formodentlig utilsigtede – tanker om Deneuves skuespillersøster, Françoise Dorléac, der døde som 25-årig).

Dur venligt mente løgne?

Filmens sci-fi-drama bygger på en historie af forfatteren Ken Liu, som er lavet til kortfilmen Beautiful Dreamer. I Sandheden bruger Hirokazu den atypiske mor-datter-tidslinje som katalysator for at undersøge udviklingen af den relation over tid. Samtidig er han optaget af, hvad vi husker og bider os fast i igennem livet, og hvad vi glemmer eller ikke kender til af betydningsfulde motivationer og detaljer.

Han har sagt, at han under arbejdet med filmen var optaget af forholdet mellem sandhed og løgne i familier, og hvordan man sommetider må vælge mellem en smertefuld sandhed eller en venligt ment løgn.

En udfordring for Fabienne og hendes nærmeste er, at Fabienne løbende serverer sine meninger råt for usødet. Hun er heller ikke optaget af tilgivelse, for hun har i sin optik ikke noget at undskylde for. Som hun nøgternt konstaterer, skal publikum nok tilgive hende ... Alligevel vil filmen gerne bevæge sig mod en eller anden forsoning, og det gør anden del af filmen svagere. Mens filmens smukke efterårstoner bevæger sig mod stemningen af den parisiske vinterhimmel, søger Hirokazu at lade alle lande lunt på benene.

Man er hele vejen både i glimrende visuelt og spilmæssigt selskab, og filmen er en flot hyldest til Deneuve – men perfekt tempereret er Hirokazus franske kop film-te ikke.

’Sandheden’. Instruktion og manuskript: Kore-eda Hirokazu. Fotografi: Éric Gautier. Længde: 106 minutter. Biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her