Læsetid: 3 min.

Sanne Søndergaard skriver om sexisme og selvbedrag, som man kender det

Sanne Søndergaards debut som skønlitterær voksenforfatter, novellesamlingen ’Nej’, er rig på problemer og problematisk problemhåndtering, som man kan nikke genkendende til. Det er givetvis meningen, at man skal kunne det, men genkendeligheden er også en begrænsning
Synsvinklen er i samtlige Sanne Søndergaards noveller placeret hos kvinder, mens skylden for de elendige relationer er spredt jævnt ud over persongalleriet.

Synsvinklen er i samtlige Sanne Søndergaards noveller placeret hos kvinder, mens skylden for de elendige relationer er spredt jævnt ud over persongalleriet.

Henning Bagger

9. oktober 2020

Det er synd for menneskene, at de skal være så åndssvage, som de er i Sanne Søndergaards novellesamling Nej. Hverken sig selv eller hinanden kan de finde ud af at behandle ordentligt, og Nej fremstår som et katalog over plausible tidstypiske måder, mennesker kan være nederdrægtige, smålige, tarvelige og forbitrede på.

Synsvinklen er i samtlige noveller placeret hos kvinder, mens skylden for de elendige relationer er spredt jævnt ud over persongalleriet. Jegfortællerne og synsvinkelbærerne er ulykkelige og stort set alle sammen utroværdige for så vidt, at de lyver for sig selv, men troværdige i den forstand, at man gerne tror, de pågældende livsløgne findes i virkeligheden.

Nej af Sanne Søndergaard

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu