Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Synthpopperne Søns emojihjerter banker for klimaet på ’Danish Crown’

Der er både mørk økologi, romance, erotik, digital distance og autotunet stemmeføring på andet album fra de spilleglade synthpopmelankolikere i bandet Søn
Kompositionerne på ’Danish Crown’ har noget løssluppent og slentrende over sig. Med de ikke altid lige tilpasningsduelige tekster som kompas følger de en form for indre logik, der minder om den sløsede måde, man nogle gange bevæger sig rundt på internettet på.

Kompositionerne på ’Danish Crown’ har noget løssluppent og slentrende over sig. Med de ikke altid lige tilpasningsduelige tekster som kompas følger de en form for indre logik, der minder om den sløsede måde, man nogle gange bevæger sig rundt på internettet på.

Sarah Michelle Riisager

Kultur
16. oktober 2020

Kristoffer Jessen er en koket selvironiker og en romantisk sjæl anno 2020. Han er sanger, guitarist og komponist i den danske synthpopkvintet Søn, der er aktuel med sit andet album, Danish Crown. Som sangskriver har Jessen lyriske ambitioner. Han er poetisk, som en ung Peter Sommer, men veksler også efter forgodtbefindende mellem dansk og engelske fraser. Mellem mørk økologi og bramfrie erotiske indfald. Mellem kærlig tosomhed og digital distance.

»Min tommelfinger kører automatisk, trygt og roligt/ over flækket iPhone-skærm, over burgris/ over forskellige bud på hvad der bliver moderne i 2021« lyder det fra hans slanke, luftige vokal på »I Wanna Be Seen«. En sang, hvori han beskriver mennesker som industrikyllinger, der søger tryghed under deres IKEA-tæpper ved at læse tilfældige sider på internettet.

Det er blot et af pladens mange eksempler på, hvordan digitaliseringen fylder i Kristoffer Jessens tilværelse. Ja, den har såmænd sneget sig helt ind i hans hjerte:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her