Det bedste ved Sidsel Falsig Pedersens lille nye roman er det fortegnede univers, den skaber for øjnene af sin læser. De mest grå og almindelige ting har forskudt sig i Svaret kommer med posten, hverdagen er absurd bureaukratisk, grænsen mellem liv og arbejde er blevet uklar. Så skal vor fortæller, en mut kvinde af ubestemmelig alder, deltage i kantinekøkkenarbejde – fordi hun ikke har eksamen til andet – for at få en ny lejlighed i den ubestemte by, hun bor i. Det skal hun, selv om hun egentlig arbejder på kontor. Så skal hun melde sig ind i en indkøbsforening i en anden del af byen. Så søger hun om at få fjernet de gamle møbler i sin lejlighed, men ingen reagerer.
Alt har noget vagt truende og forfaldent over sig, alt er en lille smule utrygt, selv de mest banale møder med andre mennesker. Alle døjer med myggestik, som de kommer til at klø hul på. Pludselig bliver man truet af folk, der har fået den forkerte adresse.
