Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Selv år 2020 må blegne mod 1520, hvor alt var nyt, uigennemskueligt, livsfarligt

Maria Hellebergs roman nummer 44, ’Min Kristin’, er en spraglet og storslået tidsrejse tilbage til 1500-tallets blodige konflikter – men bogen er også for lang og har for mange personer
’Min Kristin’ er Maria Hellebergs roman nummer 44 siden hendes debut i 1986 med ’Seersken’, og indsatsen er imponerende. Som den internationale bestsellerforfatter Ken Follett kalder Maria Helleberg historien ned i øjenhøjde.

’Min Kristin’ er Maria Hellebergs roman nummer 44 siden hendes debut i 1986 med ’Seersken’, og indsatsen er imponerende. Som den internationale bestsellerforfatter Ken Follett kalder Maria Helleberg historien ned i øjenhøjde.

Birgitte Carol Heiberg

Kultur
13. november 2020

I disse dage er det 500-året for Det Stockholmske Blodbad, hvor den danske kong Christian 2. i november 1520 huggede hovederne af den svenske adel og gejstlighed. Andre blev hængt, heriblandt tjenestefolk og tilfældige borgere, der forvildede sig ind på torvet, og atter andre endte på bålet.

Selv får hovedpersonen i Maria Hellebergs nye roman, Min Kristin, valget mellem at blive brændt eller levende begravet. Belejligt nok besvimer hun af forfærdelse.

Det Stockholmske Blodbad ses med Kristins øjne og fremtræder i sin modbydelighed sært hverdagsagtigt: Døden er almindelig, ofte ulækker, folk dør af sygdomme og børnefødsler, i krig og ulykker. Tortur- og henrettelsesmåder, der skulle give en forsmag på skærsild og helvede, måtte forventes, hvis man tilhørte magtens cirkler, og det gør Kristin som datter af rigsråden Niels Eriksen Gyldenstjerne og hans kone Sigrid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her