Læsetid: 2 min.

Ærlig og dødsforagtende dansk coronategneserie

Læsere af ’Tuberculosis 2020’ vil genkende både angsten, frustrationen og kedsomheden – og måske også liderligheden – ved livet i pandemiens skygge
’Tuberculosis 2020’ består af en række sammenhængende enkeltableauer – nogle maleriske, andre ufærdigt skitsede – såvel som mere traditionelt opbyggede tegneseriesider, sat i skarpe farver, der anslår en tone af både passion og kvalme.

’Tuberculosis 2020’ består af en række sammenhængende enkeltableauer – nogle maleriske, andre ufærdigt skitsede – såvel som mere traditionelt opbyggede tegneseriesider, sat i skarpe farver, der anslår en tone af både passion og kvalme.

Rikke Villadsen/’Tuberculosis 2020’

6. november 2020

Under forårets karantæne søgte Rikke Villadsen tilflugt i sommerhus. Som de fleste var hun nervøs over pandemiens hærgen, men samtidig kriblede det i tegnefingrene. Det eneste hun havde for hånden var sønnens tusser og en notesbog, så hun gik i gang.

Ledemotivet var Edvard Munchs maleri Døden i sygeværelset fra omkring 1893. Hun havde åbenbart ikke adgang til internettet, ej heller til en reproduktion, så hun begyndte at skabe en parafrase over sin erindring om billedet. Det endte som Danmarks første coronategneserie.

Således lød historien i hvert fald i hendes efterfølgende Kickstarter-kampagne, som hurtigt nåede i mål og resulterede i en flot produceret, signeret og nummereret bog. Crowdfunding er på godt og ondt blevet et eksistensgrundlag for forfattere og kunstnere, ikke mindst inden for tegneserien – en form, der i disse dage kun sjældent skaffer skaberen brød på bordet. Og uanset hvad man mener om modellen, er der noget velgørende ved, at det har gjort Villadsen i stand til så hurtigt og flot at følge op på sin massivt kunststøttede og svære men også smukke fødsel fra i fjor, Tatovøren og klitoris.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu