Cyperpunk-klassikeren ’Akira’ spejler vor tids klimakollaps og politiske destabilisering

1988. Vi ser i stilhed en sort sfære, fra hvilket et hvidt lys breder sig og udvisker storbyen. Dernæst et gigantisk, mørkt krater med filmens titel i kæmpe postkasserøde versaler. Så springer vi tre årtier frem, til 2019, hvor et neonglinsende mega-sprawl er vokset op omkring fortidens nekropolis. Bybilledet er nu kakofonisk larmende: En gruppe unge drenge svælger piller i en kælderbar, hvorefter de løber ud til deres motorcykler, til gadekamp med en rivaliserende bande.
Deres gnistrende maskiner trækker gennemsigtige lysspor gennem natten; baggyder med korrugerede vinduesskodder forceres til fordel for trafiktunge højbaneveje, hvor ildblussende termitgranater kastes mod forbipasserende køretøjer. Motorcykelryttere i klovnemasker knuses mod asfalten og kastes gennem butiksruder. Husfacader oplyses momentant af eksplosionernes genskin.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Jeg er mest til ghost in the shell. men tror også denne nye akira er værd at se.
Jeg har været inde og se den, som Simpson plejer at sige ... "Jeg er stadig fan".