Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dramaet ’Søstrene Gusmãos usynlige liv’ skildrer sanseligt søsterkærlighed

Karim Aïnouz’ drama om ’Søstrene Gusmãos usynlige liv’ er et forførende visuelt bud på en tropisk melankolsk fado-sang om skæbnesvangre kvindeliv i 1950’ernes Brasilien
Karim Aïnouz’ ’Søstrene Gusmãos usynlige liv’ er et tropisk melodrama om to unge søstre, der helt bogstaveligt bliver væk fra hinanden.

Karim Aïnouz’ ’Søstrene Gusmãos usynlige liv’ er et tropisk melodrama om to unge søstre, der helt bogstaveligt bliver væk fra hinanden.

Camera Film

Kultur
19. november 2020

Brasilianske Karim Aïnouz har kaldt sin nye film Søstrene Gusmãos usynlige liv et tropisk melodrama, og efter den første scene tænker man, at det skal tages helt bogstaveligt. Her befinder vi os i den jungleagtige bevoksning ved Jesus-statuen uden for Rio de Janeiro, hvor to unge søstre bliver væk fra hinanden efter en udflugt. Musikken og lydsiden driver af varme, og samme temperatur præger stemningen, da vi kommer med hjem i deres lejlighed. Her drømmer storesøster Guida (Julia Stockler) om en græsk sømand, hun er besat af, og hun får sin mere forsigtige lillesøster Eurídice (Carol Duarte) til at dække for sig, så hun kan snige sig ud i natten.

Den nat viser sig at blive starten på en skæbnesvanger fortælling, hvor søstrene helt konkret mister hinanden. Og mens der er store følelser og hede i den fortælling, er der frem for alt et gribende portræt af ellers usynlige kvindeskæbner i en tid, hvor få kvinder kunne forme deres eget liv. Snarere end junglesvedigt melodrama får man et fint fortalt søsterdrama om, hvordan livet kan være præget af melankolsk længsel – og maskuline rammer – men skal leves alligevel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her