Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

I ’Dronninggambit’ ryster en ung kvinde den gamle skakverden og vælter kongerne af brættet

Netflixserien ’Dronninggambit’ fortæller fængslende og overdådigt om en ung kvindes erobring af en mandsdomineret skakverden – på en måde, der tager spillet alvorligt, skriver Informations anmelder og skakekspert Peter Dürrfeld
Anya Taylor-Joy spiller hovedrollen som skaktalentet Beth Harmon.

Anya Taylor-Joy spiller hovedrollen som skaktalentet Beth Harmon.

Phil Bray/ Netflix

Kultur
6. november 2020

Der er mindst tre gode grunde til at kaste sig over Netflix’ nyeste hit Dronninggambit (Queen’s Gambit). For det første er det en bevægende og gennemgående overdådigt filmet serie, for det andet får man et fascinerende og afvekslende billede af USA i årtierne efter Anden Verdenskrig – med masser af musik, soundtracks og andre tidstypiske elementer – og endelig er der tale om et filmisk værk, der tager skakspillet alvorligt.

Det sidste er bestemt ingen selvfølge i fiktionens verden, og som skakkyndig gribes man altid af en vis forhåndsbekymring, når en forfatter eller filmmand har brugt det ældgamle spil som afsæt til sine ideer. Men her viser bekymringen sig at være overflødig. Skakscenerne er i det store og hele troværdige, selvom de afvikles i unaturligt hastigt tempo, og den danske oversætter tilsyneladende ikke kender skakudtryk som dobbeltbønder og dronningafbytning. Til gengæld er han åbenbart inde i termer som hængeparti og hemmeligt træk – begreber, der giver skakfans nostalgiske mindelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dog er plottet nok mest en fantasi ... men fair nok

/O

Lise Lotte Rahbek

Jeg læste bogen for mange år siden, og kunne lige huske, at den var god.
Netflix-udgaven er også god.
Og jeg spiller ikke engang skak.

oliver goulin

Mener du at kvinder ikke kan spille skak? Eller hvad består din fantasi i?
https://da.wikipedia.org/wiki/Skakverdensmestre_(kvinder)

Selvfølgelig kan kvinder spille skak - ligesom de kan spille fodbold - og blive verdensmestre i rene kvinde-turneringer.
Men jeg tror det er en fantasi, at selv den bedste kvindelige skakspiller vil kunne slå de bedste mandlige.
Spørg mig ikke hvorfor - egentlig er det jo lidt tankevækkende, al den stund at det f.eks. ikke kræver særlig maskulin fysik.

Men måske er der mere ....

/O

Eller også er der ikke... ;-)