Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Fallulahs fjerde album er et rytmisk kostumebal og en lyrisk kraftpræstation

Sangeren Fallulah har en fortid som danser – og dansen er tydeligt til stede på hendes nye album, ’All My Eyes Are Open’, der reflekterer over arv, hverdagsliv og drømme
Kultur
20. november 2020
På All My Eyes Are Open opfører Fallulahs sange med deres fængende pop-harmonik, indierockede instrumentation og folkloristiske balkanrytmer sig stadig som en stor, lykkelig familie.

På All My Eyes Are Open opfører Fallulahs sange med deres fængende pop-harmonik, indierockede instrumentation og folkloristiske balkanrytmer sig stadig som en stor, lykkelig familie.

Julie Montauk

Dansk-rumænske Maria Aperti, der er kendt for at lave musik under navnet Fallulah, har de seneste år optrådt lige så meget i portrætter, podcasts og interviews som på scener. Her har hun benyttet lejligheden til at italesætte, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranchen. Og lige så knivskarp, som hun har været i sine sangtekster fra begyndelsen, lige så meget skinner hun, når hun udtaler sig om sine personlige erfaringer fra musikbranchen i dag.

Fallulah italesætter musikbranchens mandsdominerede kultur, de få kvinders indbyrdes rivalisering og følelsen af at stå alene. Selv går hun ind for ligestilling mellem kønnene, og søsterskab blandt kvinder. Dette slår hun især et slag for med sit projekt Hej Søster, der både er en podcast og et feministisk fællesskab, der blandt andet arrangerer festivalen Hej Søster Fest, der udelukkende har kvindelige kunstnere på plakaten.

Samtidig med alt dette har Fallulah også haft tid til at skrive og producere sit fjerde album, All My Eyes Are Open. Albummet er hendes første udgivelse i fire år, og debuten på hendes eget pladeselskab, La Boom Records.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her