Læsetid: 3 min.

Fuglene er effektive symboler i Margaret Atwoods klimakritiske digte

Det er et troværdigt udsagn i Margaret Atwoods nye digtsamling ’Inderligt’, at vi ikke kan nøjes med at tale om klimakrisen som en abstraktion
Lige så konkret som fuglene kobles til det at miste, lige så utvetydigt bruger Atwood dem til at skrive om klimakrisen. Arkivfoto.

Lige så konkret som fuglene kobles til det at miste, lige så utvetydigt bruger Atwood dem til at skrive om klimakrisen. Arkivfoto.

Ebbe Knudsen

4. december 2020

Albatrosser, sangdrosler, forårsfugle. Overalt i canadiske Margaret Atwoods (f. 1939) nye digtsamling Inderligt er det fuglene, der skaber billedrige forbindelser og tematiserer miljøkrise og undergang såvel som alderdom, sorg og kærlighed.

I en digtsuite tilegnet »myrdede søstre« lyder en strofe eksempelvis: »Hvis fugle er menneskesjæle/ Hvilken fugl er du da?/ En forårsfugl med en munter sang?/ En højt flyvende?«

Det kendetegner Atwoods poesi, at hun ikke bekymrer sig om sentimentalitet; hun stiller de spørgsmål, den længselsfuldt sørgende virkelig stiller; lige så smerteligt banale, som de er: Hvis du er en fugl, hvilken en af dem er du så? Digtets sidste verselinje: »Jeg har brug for at du er et sted …«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rodney Cottrell
Rodney Cottrell anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu