Gallerirunde i København: Tre markante udstillinger skræller lagene af øjeæblet

Der er ikke rigtigt noget på billederne. De virker … tomme. Uskarpe blækrester omkranser et stort hvidt felt. Tykke limrester på hvid baggrund. Kruseduller i vag, kun akkurat synlig grøn tusch.
Eller jo, måske er der noget alligevel. Mit øje vil så gerne have, at stregerne på Marie Søndergaard Lolks (f. 1981) malerier skal antage former. Jeg går rundt i Galleri Susanne Ottesens luftige lokaler og leder efter motiver, mens cykelstrømmen aser forbi udenfor. Er det et træ, jeg aner dér, en busk, er det skygger af geometriske former, kalligrafi på et ukendt sprog?
Mine øjne er så vant til, at en skødesløs malingklat bliver til et kindben eller et solstrejf på lærredet. Men Marie Søndergaard Lolks malerier minder snarere om de ingentingsformer, som man ser om morgenen med øjne fulde af nattens søvn.
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jo, nu er der!
Usædvanligt interessant!