Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hæsblæsende medrivende ny roman af Vigdis Hjorth om mor-datter-forhold

Vigdis Hjorth lader i sin nye roman en datter føre sit selvopgør og sit opgør med sit ophav til bunds i en hæsblæsende og medrivende roman
Johanna, hovedperson og jegfortæller i den nye roman af Vigdis Hjorth er på en fatal facon fanget i sine kredsende formodninger om sin mor.

Johanna, hovedperson og jegfortæller i den nye roman af Vigdis Hjorth er på en fatal facon fanget i sine kredsende formodninger om sin mor.

Finn Frandsen

Kultur
6. november 2020

De fleste af os går rundt med så mange spørgsmål, vi gerne ville stille til dem, vi har delt tilværelsen med. Vi kan opsøge dem og afkræve dem svar, men vi gør det som regel ikke, mest nok fordi vi ved, at vi under alle omstændigheder ikke ville noget svar, heller ikke hvis vi tiggede og bad, eller fordi dét eventuelt at få et svar alligevel ikke er prisen værd: ansigtstabet, ydmygelsen, ubehaget.

Derfor vil fortiden i mange tilfælde blive ved med at plage os, og vi kan i ét væk opdigte de andre med ord og fantasere futilt om, hvad de mon tænker og foretager sig lige nu, i dette øjeblik.

Johanna, hovedperson og jegfortæller i den nye roman af Vigdis Hjorth, udsendt på norsk i august, er på denne fatale facon fanget i sine kredsende formodninger om sin mor. Tredive år er gået, siden hun brød ud af et ægteskab og drog til USA, hvor hun har haft succes som kunstmaler.

Nu, hvor hun efter manden Marks død er blevet alene, vender hun tilbage til Oslo, indretter sig med atelier højt i centrum og hytte ude i skoven – og kaster sig så ud, dels i et familiepsykologisk gravearbejde, dels i en brutal selvransagelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her