Læsetid: 3 min.

’Herself’ er en stærk og nuanceret film om en kvinde, der finder styrken til at sige fra

Phyllida Lloyds ’Herself’ er noget så sjældent og livsbekræftende som et drama om at bryde ud af et voldeligt ægteskab og bogstavelig talt opbygge sig et helt nyt liv
Sandra (Clare Dunne) og hendes døtre må kæmpe for at få tag over hovedet i Phyllida Lloyds ’Herself’.

Sandra (Clare Dunne) og hendes døtre må kæmpe for at få tag over hovedet i Phyllida Lloyds ’Herself’.

UIP

26. november 2020

Det er ikke tit, at en film formår at levere et håbefuldt og positivt budskab, samtidig med at den præcist, troværdigt og effektivt får beskrevet den frygt, personerne længe har tumlet med, og som virkelig får håbet til at virke som en udfrielse. Men en sådan film er Phyllida Lloyds Herself.

Den foregår i Irland og handler om Sandra (Clare Dunne, som også har skrevet filmens manuskript), en ung mor, som sammen med sine to små piger er sluppet ud af et ægteskab med en voldelig mand, Gary (Ian Lloyd Anderson), men som hver weekend stadig er nødt til at aflevere pigerne til ham.

Det vækker mindelser om seneste og sidste gang, Gary gennemtævede hende, og den ældste af døtrene, Emma (Ruby Rose O’Hara), hentede hjælp, da Sandra sagde det kodeord, »Black Widow«, de i al hemmelighed havde aftalt.

Sandra får angstanfald, når hun er i nærheden af Gary, der skiftevis er angrende og truende over for hende, og i de korte, knugende glimt får vi, publikum, at vide, hvad der egentlig skete. Hvor voldsomme Garys overgreb var. Og man har en næsten fysisk reaktion på både de tæv, Sandra fik, og hendes erindring om dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu