Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Marilynne Robinsons ’Jack’ er et hjertevarmt indblik i USA’s indre spændinger

Lærdommen i Marilynne Robinsons nye roman er, at selv om verden har ændret sig siden 1950’erne, har Amerika stadig brug for nåde – i det mindste mennesker imellem
Det er de store temaer, der skyller op på strandbredden, når amerikanske Marilynne Robinson orkestrerer sin dramaturgi. Som praktiserende calvinist er det liv/død, skyld/tilgivelse, straf/nåde på hver en side, men fordi det indlejres i livet hos nogle formfuldendte karaktertegninger, får det hele et vedkommende og sympatisk skær. Her er hun fotograferet i 2010.

Det er de store temaer, der skyller op på strandbredden, når amerikanske Marilynne Robinson orkestrerer sin dramaturgi. Som praktiserende calvinist er det liv/død, skyld/tilgivelse, straf/nåde på hver en side, men fordi det indlejres i livet hos nogle formfuldendte karaktertegninger, får det hele et vedkommende og sympatisk skær. Her er hun fotograferet i 2010.

Jens Astrup

Kultur
6. november 2020

USA er splittet og står potentielt i flammer. Følger man nyhedsstrømmen, kan det tolkes som et nybrud, men USA’s historie er så gennemvædet af skismaer og disharmoni, at tanken om the melting pot står som et flækket ideal.

Ved hjælp af et smalt persongalleri og en alvorstung tematik diskuterer Marilynne Robinsons romaner disse indre spændinger i det amerikanske samfund, og hendes nyeste epos, Jack, er ingen undtagelse.

Det er således de store temaer, der skyller op på strandbredden, når den snart 77-årige amerikanske forfatter orkestrerer sin dramaturgi. Som praktiserende calvinist er det liv og død, skyld og tilgivelse, straf og nåde på hver en side, men fordi det indlejres i livet hos nogle formfuldendte karaktertegninger, der giver tanke og krop til alvorlighederne, får det hele både et vedkommende og sympatisk skær.

Jack er Robinsons femte bog, den fjerde i Gilead-serien efter Gilead (2004), Home (2008) og Lila (2014). Bøgerne omhandler alle familierne Ames og Boughton, med præsterne John og Robert – virkende i den fiktive by i Iowa, Gilead – som patriarker. Hvert bind kan læses selvstændigt med kun få eksplicitte overlap mellem bøgerne.

Marilynne Robinson. ’Jack’. Farrar, Straus and Giroux. 320 sider. $27

Marilynne Robinson. ’Jack’. Farrar, Straus and Giroux. 320 sider. $27

James ’Jack’ Ames Boughton er den mislykkede søn af Robert og hovedfigur i nærværende udgivelse, som foregår efter Anden Verdenskrig i St. Louis, Missouri. Allerede i Gilead og Home er han kortfattet beskrevet som et udskud, et veritabelt misfit, som de andre bare ikke forstår sig på, et billede, der nu udfoldes introspektivt, via lange, tungsindige selvkarakteristikker fra en »ne’er-do-well«, som han betegner sig selv.

Verdens længste ’break up’

På mange måder er Jack en klassisk Marilynne Robinson. Plotfokus er svagt i den dialogbårne fortælling, hvor særligt Jack og hans forhold til den yndige skolelærer Della Miles er i fokus. Den fortælling udrulles ikke kronologisk, men bevæger sig spiralt, alt efter hvordan Jacks tankerækker falder på et givent tidspunkt. Der er et indre og et ydre motiv, der udfoldes hver for sig og så alligevel konstant flettes sammen.

Det indre er, at Jack kæmper en kamp for at finde ståsted i tilværelsen. Han omtaler sig selv som »the prince of darkness«, en bums, et udskud, der stræber efter harmløshed og usynlighed. Han er lystløgner og smårapser, en utroværdig og destruktiv persona, der blot ønsker at holde sig i live, så længe anstændigheden kræver det. Uden ambitioner, uden mål, drømme eller længsel har han valgt den vej, der yder mindst mulig modstand. Med egne ord, »a shabby outsider, self-orphaned«.

Men alt dette mistrøstige ventileres pludselig, da han i regnvejr møder Della Miles. Hun har tabt en stribe ting, han hjælper hende, hun inviterer ham på the, han stjæler en af hendes bøger, fordi han kan, og pludselig står han i gæld til hende. Kemien er fra starten åbenlys, på trods af det absurde mødepunkt mellem dem. Problemet er blot, at Della er sort, Jack er hvid, og forhold mellem racer er forbudt ved lov i St. Louis.

Forviklingen af det indre og ydre kan så forstås gennem to spørgsmål, Jack stiller sig selv: Hvordan ændre sig, og hvorfor ændre sig? Det første er den intuitive trang til at oppe sig, fordi kvinden fortjener en bedre udgave, end han har præsteret indtil nu. Men er det besværet værd, når selv en vandkæmmet Jack ikke vil kunne omgøre segregationslovene?

Della og Jacks forhold er derfor konstant på opløsningens rand, og det føles som verdens længste ’break up’, når Jack igen-igen beslutter sig for, at nu må snoren klippes, for det er alligevel for destruktivt at binde Della op på dette frugtesløse forhold. Selv om man ikke magter livet, selv om ens ensomhed er smitsom, behøver man vel ikke ødelægge andres liv – men hver gang beslutningen er taget, brevet skrevet, planen lagt, taler den standhaftige Della ham fra det, hendes kærlighed er nok uforståelig, men dog genuin.

Jack er en uropførsel af kærlighedens veje, der både er mærkværdige og uransagelige og nærmest enhver pris værd.

Della Miles er ikke bare dygtig og humoristisk, hun er også en from metodist, hvis fader er biskop i Memphis. Samtidig er faderen separatist, og det skader jo direkte hans politiske sag, at datteren flirter på den måde med en hvid, drikfældig ateist.

Så fra Memphis sendes både tante, søster og brødre for at tale hende ud af forholdet, og Jack er jo enig, men Della står fast. Hvor Jack er loyal over for sin egen afmagt, er Della eksponent for en stålsathed, som kompromisløst forfægter retten til eget liv.

Gensidig loyalitet

Sat i kontrast til nutidens vigtige debatter om Black Lives Matter og andre strømninger kan Jack næppe ses som en kommentar, højest et perspektiv. Jack Boughton er ikke interesseret i Dellas verden, men i hende. Hans forståelse for hendes kontekst er sat i relation til hans egen uformåenhed, ikke fordi han istemmer kampen for sortes rettigheder eller lignende.

Perspektivet er så måske, at Jacks kærlighed til Della har en oprigtig karakter, og han står loyalt ved hendes side, også når det koster ham hus og job, som til sidst i romanen, hvor Jack overraskende »pludseligt befinder sig midt i et godt og ærligt liv«, hvor han har fået et værelse på et pensionat og et job i en boghandel, nærmest som en gave fra oven, mens Della er hos familien i Memphis. Men da han fortæller sin bestyrer, at hans hustru er sort – de har indgået et slags hjemmestrikket ægteskab – smides han øjeblikkeligt ud.

Den gensidige loyalitet er det, som hele tiden genrejser dem, og det er det perspektiv, som Robinson vil bringe til os med denne roman: Ligesom Guds nåde igen og igen genrejser mennesker, genrejser gensidig loyalitet også mennesker, selv på tværs af uoverstigelige skel.

Forholdet mellem Della og Jack er sarkastisk og kærligt, selvironisk og lidt højstemt. Deres mange samtaler kredser om teologi, eksistens og litteratur, særligt poesi. Selv om Jack er et udskud, er han belæst og en klinisk tænker. Della er syleskarp og ynder både ordlege og abstrakt tænkning.

En verden gennemtrængt af mening

Jack er som andre bøger i serien hjertevarm, men nok også mere humoristisk end de foregående. Med et skævt smil og et glimt i øjet skrives dialogerne om de store temaer frem, som når Jack vurderer sine lidelser i livet som tårnhøje selv efter skærsildens standarder, eller ser tilbage på årene i St. Louis som en »årrække af angerfuld nedslidning«.

Robinsons religiøse univers er ikke sneget ind ad bagdøren, det er skrevet ud i fuldt flor. Kan man ikke kapere storladne diskussioner om determinisme, fri vilje, Guds nåde og barmhjertighed, iboende synd og så videre, er Robinson hård kost. Man skal acceptere præmissen om, at der er noget afgørende at hente i et alment perspektiv ved denne religiøse rammesætning, men kan man det, er der gode ting i vente. Der er en elementær nøgternhed over Robinsons tanker, og selv om de er gennemstrømmet af hendes calvinske livssyn, virker det ikke påduttende, som når hun – gennem Jack – diskuterer forskellen mellem tro og formodning.

Hendes vigtigste antagelse er nok, at fordi Gud findes, er meningsløshed umuligt, verden er simpelthen gennemtrængt af mening. Når Jack så siger, at hans interesse for livet er formindsket på grund af »den fromme dæmon, Konsekvens«, opvejes det alligevel af en sætning, som en sort baptistpræst giver ham ved samtale: »Hvis Gud viser dig en smule nåde i mellemtiden, vil han formentlig ikke bekymre sig, hvis du nyder det lidt.«

Lærdommen er så, at selv om verden har ændret sig siden 1950’erne, har Amerika stadig brug for nåde – i det mindste mennesker imellem.

Marilynne Robinson: ’Jack’. Farrar, Straus and Giroux. 320 sider. $27.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her