Læsetid: 6 min.

Nobelprisvinder Patrick Modiano skriver både uforglemmelig og forglemmelig litteratur

To nye oversættelser af franske Patrick Modiano viser bredden i forfatterskabet. Den ene af dem er lige til at kaste sig over – den anden er lige så forglemmelig som den glemsel, den skildrer
Modiano skriver håbefuldt og smukt i ’Usynligt blæk’ fra 2019, der nu udkommer på dansk.

Modiano skriver håbefuldt og smukt i ’Usynligt blæk’ fra 2019, der nu udkommer på dansk.

Patrick Kovarik

20. november 2020

Det er blevet sagt om Patrick Modiano, den franske vinder af Nobelprisen i litteratur i 2014, at han skriver den samme roman om og om igen. Korte fortællinger fra parisiske gader, hvor midaldrende mænd forvilder sig ind i tågede ungdomserindringer.

Det er en indvending, man kan have imod mange forfattere, måske især de franske – Michel Houellebecq lader onanerende mandslinge genopstå igen og igen, Marguerite Duras blev aldrig træt af at lede efter lidelser i livet, og Marcel Proust var på sporet af den tabte tid i tretten bind.

Men for Modianos forfatterskab er antagelsen ikke helt sand. De viser to nyoversatte bøger. Den ene gjorde mig oprørt over, at noget så grelt kunne samtænkes med en Nobelpris. Men den anden hægtede sig fast på hjernehinden og har ikke sluppet sit tag siden.

Rige menneskers dårer

Den ældste af de to er Memory Lane, en lille sag på 84 sider fra 1981.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu