Det ligner en prøvelsernes dag for Petrunya i hendes flække af en hjemby i Nordmakedonien. Hendes mor er i vanligt ondt lune. Petrunya er arbejdsløs og skal til udsigtsløs jobsamtale på en syfabrik.
Og det bliver da også en prøvelsernes dag. Ikke kun fordi hun får en hånd i skridtet under jobsamtalen og alligevel ikke får jobbet, idet den mandlige boss ikke finder hende værdig til sex. Nej, mest fordi hun springer i floden.
Det er ellers en kold dag, men mange andre – udelukkende mænd – har fået den samme idé. Det er nemlig årsdagen, hvor et trækors i overensstemmelse med traditionen kastes i floden af byens præst.
Ham, der fanger korset i vandet, anses for være velsignet til sine dages ende. Ja, ham. Fordi ingen kvinder deltager. Indtil Petrunya så gør, spontant springer i vandet og minsandten griber korset.
Mændene bliver stiktossede. En af dem stjæler det fra hende, men hun får det tilbage i sin varetægt og stikker af. Og så har vi balladen.
