Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

Paul Gauguins maleriske mytologi om erotisk frihed kalder på tidens vrede

Ny udstilling med den franske malers berømte senværker fra Tahiti rejser spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med kanoniseret kunst, der støder tidens retfærdighedsfølelse og moral
I samoansk-japanske Yuki Kiharas talkshow-videoværk ’First Impressions: Paul Gauguin’ fra 2018 bliver Gauguins maleri ’Arearea no varua Ino’ (Den onde ånds morskab, 1894) gruppeevalueret. Latteren er her et effektivt våben i kampen mod de klichéfyldte, euforiserende, sexistiske og heteronormative fremstillinger af Tahitis oprindelige folk

I samoansk-japanske Yuki Kiharas talkshow-videoværk ’First Impressions: Paul Gauguin’ fra 2018 bliver Gauguins maleri ’Arearea no varua Ino’ (Den onde ånds morskab, 1894) gruppeevalueret. Latteren er her et effektivt våben i kampen mod de klichéfyldte, euforiserende, sexistiske og heteronormative fremstillinger af Tahitis oprindelige folk

© Courtesy of Yuki Kihara, the Fine Arts Museums of San Francisco, the Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen and Milford Galle

Kultur
27. november 2020

Tiden er fuld af vrede. Indignation affødt af ulighed, social uretfærdighed, moralsk urimelighed. Der er nok at være vred over. Vreden samler sig i sociale bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter, der både bliver organiseret i digitale fællesskaber og på gadeplan.

Men vrede har også taget bolig i den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, og det har skabt momentum for manosfærens radikale varianter af incels, som mener, at kvinder berøver dem alle muligheder.

Og den højreekstreme gruppe Proud Boys kæmper med stolt voldsparathed for hvidt overherredømme og nægter, som de skriver på deres hjemmeside, at »sige undskyld for at skabe den moderne verden«.

»Hvorfor er du vred?« er titlen på Glyptotekets nyåbnede udstilling med den franske maler Paul Gauguin. Titlen er lånt fra et af Gauguins malerier, No te aha oe riri, fra 1896. Det er figurmaleri med seks kvinder uden for en hytte, malet under kunstnerens mangeårige ophold på Tahiti.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ole Arne Sejersen

En krukket anmeldelse på høje stiletter.
Docerende #MeToo, der skræmmer den kunstelskende bort fra Glyptoteket.
Gauguin og hans kunst fortjener bedre.
.

Det er altid fedt, når øvrigheden har en mening om, hvad kunstnere bør og ikke bør beskæftige sig med i deres kunst.

' hvad der sker, når det viser sig, at ens yndlingskunstner viser sig at have været et dumt svin. Gays svar – og Michelle Hartneys, må man antage – er, at vi må forkaste kunsten, da vi alternativt lader den gode kunst være vigtigere end dem, der har været ofre for kunstnerens overgreb'
Skræmmende perspektiver! Der er ikke meget kunst der vil overleve med den tilgang. Celine og Dostojevskij var antisemitter ud med dem! Carl Nielsen bedrog sin hustru igen og igen så hans musik er no go. Emil Nolde var nazist så hans malerier bør vel egentlig destrueres?
Johannes Jensen var racist så hans bøger bør fjernes på bibliotekerne

Jørgen Mathiasen

@Ole Falstoft
Du kan overveje denne opfattelse hos Søren Kjørup (Kunstens filosofi, 193):
"Betyder så det at et givet værk kan være et godt kunstværk, men alligevel give udtryk for hvad man fra et andet synspunkt må karakterisere som en forkastelig moralsk eller politisk opfattelse? Mit svar vil være at kunstinstitutionen næppe har det moralske eller politiske som del af sit kunstneriske vurderingskriterium, men at det er vanskeligt at forestille sig et kunstværk der kunne integrere fx racistiske synspunkter i en vellykket værkhelhed, kunstnerisk set."

Vi kom til at smide en hel del af kunstens værker ud, hvis de skulle måles efter kunstnerens personlighed.

Jørgen: Enig! Stor kunst er større og mere generøse end de kunstner der har frembragt den: Der er der ikke et 1:1 relation mellem kunstværket og kunstneren. Når kunstneren er et medium hvor igennem noget alment menneskeligt formidles opstår muligheden for skabelsen af stor kunst

Troels Ken Pedersen

Gauguin var en stor kunstner, og tahitianerne har fortjent bedre end at være evigt reducerede til hans version af dem. De ting er ikke i modstrid med hinanden. Denne udstilling skal jeg helt sikkert have set.

Moderne identitetsbesatte sartlinge burde helt holde sig fra klassisk kunst, eller bare al kunst fra før 2015. Der er al for stor chance for at få sørgelige følelser og man ender måske med at stå der midt i galleriet og så slet ikke have nogen man kan skråle sin forargelse ud over og ingen at bære kunsten ned til havnen med. Tragisk.