Popdronningen Ariana Grande har før haft brug for at sige sværere ting i sin musik, end hun har nu

Ariana Grande har så ufatteligt stor en fanskare, at den nok ville kunne få andre musikere til at droppe karrieren af bar misundelse. Med sine 205 millioner instagramfølgere er den amerikanske sanger den kvinde, der har flest følgere på det sociale medie overhovedet. Hun er også den, der har tredjeflest følgere i alt – kun overgået af fodboldspilleren Cristiano Ronaldo og så Instagram selv.

Den enorme instagrampopularitet har dog ikke fået Grande til at tilsidesætte musikken til fordel for et fuldtidsjob som kendis alene. På syv år har hun udgivet seks studiealbum. Det seneste, Positions, er netop udkommet. Her opfører Ariana Grande sig, som hun plejer, dvs. som en pæn poppige på ydersiden, men med et indre liv, der afslører forskellige former for svære tanker. Sidstnævnte virker desværre ikke længere så vedkommende.

Stillingtagen

Man kan spørge sig selv, om menneskerne bag de millioner af instagramkontoer, der udgør Ariana Grandes antal af følgere, også lytter til hendes musik. Men det er faktisk underordnet.

For man må forstå, at Ariana Grande ikke blot er en popstjerne; hun er et af de verdensomspændende idoler, som med sit dukkeagtige, uvirkeligt pletfrie udseende, sin drømmekarriere og sine udadvendte onlineaktiviteter yder indflydelse på verdens ungdom.

Grande er nemlig et af de instagramfænomener, der især har fat i et yngre publikum. Det forhindrer hende dog ikke i at synge om sex, intimitet og personlige, tragiske oplevelser.

Selv startede Ariana Grande som barneskuespiller på tv-kanalen Nickelodeon og blev siden opdaget som musiker gennem de videoer, hun lagde på YouTube, sådan som det også skete for for eksempel Justin Bieber.

I første del af karrieren var hun den nye, pæne pige i musikklassen. Men især efter personlige, tragiske hændelser som terrorangrebet i Manchester Arena i 2017 (hvor en selvmordsbomber gik ind til Ariana Grandes koncert, udløste sit sprængstof og slog 22 primært unge mennesker ihjel) og ekskæresten Mac Millers død, er det, som om sangeren har turdet udtrykke sine holdninger, både i sin lyrik og på de sociale medier.

Nu bruger hun sin synlighed og rækkevidde til at kæmpe mod race- og kønsdiskrimination – og ved præsidentvalget har Grande været en af demokraten Joe Bidens faste støtter.

Albumtitlen Positions kan i sig selv forstås som en form for stillingtagen – politisk såvel som seksuelt. Skuffende nok handler det dog mest om sidstnævnte. I titelnummerets lyrik endda på en ganske kvindeobjektificerende måde.

»Switching them positions for you
cooking in the kitchen and I’m in the bedroom
I’m in the Olympics, way I’m jumping through hoops
know my love infinite, nothing I wouldn’t do
that I won’t do, switching for you«

Grandes måde at skrive sangtekster på understreger den blanding af svungen R&B-blødhed og kantede traprytmer, som hendes popmusik har lydt af de sidste par år, og som hun har fået positiv kritik for. Men på Positions virker teksterne mere uvedkommende end før. »Off the table« – en duet med R&B-musikeren The Weeknd – er albummets længste og eneste nummer med ambivalente undertoner.

Det er ikke, fordi popmaskinen er holdt op med at virke for Ariana Grande – det er bare, som om at hun denne gang er kommet lidt nemmere til de lyriske refleksioner end på sine forudgående album. Eller at hun før har turdet give udtryk for sværere diskussioner med sig selv, end hun gør i dag.

Ariana Grande: ’Positions’ (Republic Records).