Man savner nysgerrighed i to nye DR2-programmers livtag med den såkaldte krænkelseskultur
Den tidsånd, den tidsånd. Man ved snart ikke, hvad man må sige og gøre længere, og det, der var sjovt i går, er problematisk i dag og måske forbudt i morgen. Sådan opleves det i hvert fald af nogle, og når det gør det, er det i udgangspunktet en god idé at sende en komiker ud i verden for at se på, hvor sammenstødene finder sted.
Både de konkrete sammenstød, der sker mellem mennesker med forskellige syn på store spørgsmål, såsom hvad køn eller menneskeliv er, og de abstrakte sammenstød mellem forskellige hensyn eller logikker.
Det lyder jo grangiveligt som en opgave for Signe Molde. Men Signe Moldes tilbagevenden til det satiriske reportageformat, hun brillerede i i Det Nye Talkshow, før hun blev quizvært i Quizzen på DR2, har indtil videre givet anledning til de 29 pinligste sammenhængende minutter, jeg har set i fjernsynet i år.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jeg startede på at se den første udsendelse, men jeg nåede kun få minutter ind, før min utålmodighed bestemte, at livet er for kort til den slags. Tak for at give mig grundlag for at være glad for den beslutning.
Programmet virker som en billig efterligning af Jan Gintbergs inkluderende rejser udi diverse udkanter.
Hér blev de interviewede selv publikum til standuppen, hvilket foranledigede megen selvironisk latter.
Det samme er bestemt ikke tilfældet i denne forhastede overhaling.
Der er generelt ikke megen selvironisk latter over gruppen af LGBTQ+ mennesker. Det er mere cancel culture, dobbeltmoral og fundamentalisme, der kendetegner den gruppe. Det er ikke den store refleksion, de er at hente dér. Det får Signe Moltke vist ret godt i programmet.
c",)
Det får mig til at tænke på første gang jeg så filmen, Ørkendronningen Priscilla, som er en australsk film med 3 transkvinder. Det kom en gang i 90'erne, og jeg så den sammen med min mor. Hun havde helt styr på lgbt-koderne og grinte sammen med os lgbt'ere, hvorimod de fleste andre heteroer ofte grinte på andre tidspunkter end os andre.
Når man er et undertrykt mindretal, så udvikler man helt specifikke måder at håndtere det på, og latter er en af måderne. Så som majoritetsperson skal man beslutte sig for, om man vil grine med eller af folk. Jan Gintberg er meget solidarisk med de mennesker, han besøger, hvorimod det virker som om Signe Molde griner af os.
Nå, så så jeg alligevel første afsnit. Og det, der springer mig i øjnene, er at hun ikke bliver klogere i den tid hun er sammen med folk. Det gør Jan Gintberg, og han tager folk alvorligt. Det gør hun ikke. Hun er kommet for at fortælle folk, at de bare skal tage sig sammen, så hun og andre ikke behøver gøre sig nogen anstrengelser. Tjah, tænk sig, at man kan få en hel tv-udsendelse til at gå med det.
I udsendelsen kommer hun også ind på konflikten mellem en gruppe af ældre lesbiske og en gruppe unge queer/transmennesker. Ingen af grupperne hører hjemme i LGBT Danmark, og det er derfor Susanne er så henholdende med at svare på spørgsmålene.