Læsetid: 4 min.

Simone de Beauvoir skildrer venindeforholdet som den første dybe kærlighedsrelation

’De uadskillelige’ fra 1954 om kærligheden til en død veninde er fremstår indlevet og sorgfuld; det er en tragisk ’coming of age’-bog med et stærk feministisk islæt. Nu på dansk
Jean Paul Sartre holdt sig efter sigende for næsen, da Simone de Beauvoir viste ham manuskriptet til ’De uadskillelige’, og det litterære agentur, der nu udgiver værket næsten 70 år senere, mener, at bogen var ’for privat’ til, at den kunne udgives i hendes egen samtid.

Jean Paul Sartre holdt sig efter sigende for næsen, da Simone de Beauvoir viste ham manuskriptet til ’De uadskillelige’, og det litterære agentur, der nu udgiver værket næsten 70 år senere, mener, at bogen var ’for privat’ til, at den kunne udgives i hendes egen samtid.

Jack Nisberg

20. november 2020

Mange vil vide, at den feministiske filosof Simone de Beauvoir (1908-86) ikke bare skrev verdensforandrende teoretiske værker som Det andet køn, men også memoirer og fiktion.

Det litterære værk, der som regel fremhæves i forfatterskabet, er romanen Mandarinerne, som Beauvoir vandt Goncourt-prisen for i 1954, en bog, der normalt læses som en nøgleroman om husbonden Jean Paul Sartre og hans ven Albert Camus.

Men hvem vidste, at hun samme år skrev på en bog om sit kærlighedsforhold til barndomsveninden Zaza – Elisabeth Lacoin – der døde som blot 21-årig i 1929?

Ikke mange, vil jeg gætte på. Sartre holdt sig efter sigende for næsen, da Beauvoir viste ham manuskriptet til De uadskillelige, og det litterære agentur, der nu udgiver værket næsten 70 år senere, mener, at bogen var »for privat« til, at den kunne udgives i hendes egen samtid.
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu