Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Disse små, onde ryk fremad i soldaternes brystkasser sætter sig i din egen krop

Tue Bierings hemmelighed i ’My Deer Hunter’ er, at han får teaterforestillingens fire krigsveteraner til at være helt trygge i rollen som sig selv. Med selvhadet evigt parat på aftrækkeren
Dådyret hænger i projektørlyset og er parat til at blive flået og stegt – ligesom de mennesker, der har skabt traumer i sindene hos de udsendte soldater i ’My Deer Hunter’.

Dådyret hænger i projektørlyset og er parat til at blive flået og stegt – ligesom de mennesker, der har skabt traumer i sindene hos de udsendte soldater i ’My Deer Hunter’.

Søren Meisner

Kultur
3. november 2020

Dådyret hænger på køl i skabet bag de fire krigsveteraner. Den mest rå af soldaterne åbner skabet og tager fat i kødkrogen. Han løfter dyret ned og lægger det på bordet – og så tager han en sav og går i gang med at save det ene ben af …

Så konkret er Tue Bierings nyeste forestilling My Deer Hunter. Det er en forestilling om soldater, der er gået i stykker indeni. Selv om deres kroppe overlevede krigen, så har deres sind taget voldsomt skade. Man kan bare ikke se skaderne udenpå.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Anne Middelboe Christensen

Selvfølgelig skal man se forestillingen ud af respekt ....
men Føj for Satan, det er godt nok ikke en aften, man glæder sig til.