Disse små, onde ryk fremad i soldaternes brystkasser sætter sig i din egen krop

Tue Bierings hemmelighed i ’My Deer Hunter’ er, at han får teaterforestillingens fire krigsveteraner til at være helt trygge i rollen som sig selv. Med selvhadet evigt parat på aftrækkeren

Anne Middelboe Christensen

Følg skribent

Dådyret hænger i projektørlyset og er parat til at blive flået og stegt – ligesom de mennesker, der har skabt traumer i sindene hos de udsendte soldater i ’My Deer Hunter’.

Søren Meisner

Kultur

3. november 2020

Dådyret hænger på køl i skabet bag de fire krigsveteraner. Den mest rå af soldaterne åbner skabet og tager fat i kødkrogen. Han løfter dyret ned og lægger det på bordet – og så tager han en sav og går i gang med at save det ene ben af …

Så konkret er Tue Bierings nyeste forestilling My Deer Hunter. Det er en forestilling om soldater, der er gået i stykker indeni. Selv om deres kroppe overlevede krigen, så har deres sind taget voldsomt skade. Man kan bare ikke se skaderne udenpå.