Læsetid: 6 min.

Stort værk om dansk samtidskunst er kundskabsrigt og stimulerende, men næsten for seriøst

Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har skrevet et omfattende værk om dansk samtidskunst efter årtusindskiftet, der er rigt på viden og giver et grundigt overblik – men er også præget af opremsninger og overvældende mange navne og detaljer
Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen indleder sit værk ’Berørt – Om dansk kunst i det nye årtusinde’ med et billede af Karriere Bar, hvis avis hun i sin tid var redaktør på.

Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen indleder sit værk ’Berørt – Om dansk kunst i det nye årtusinde’ med et billede af Karriere Bar, hvis avis hun i sin tid var redaktør på.

Kaspar Wenstrup

28. november 2020

Jeg kan stadig huske den første gang, jeg besøgte Karriere Bar. Det hippe Vesterbrosted i gamle slagterilokaler med grønne lamper af Olafur Eliasson, rosa neonskilt af Elmgreen & Dragset og en bevægelig bardisk af Jeppe Hein lignede ikke noget, jeg kendte fra Oslo: en social skulptur – kunst som glamourøs business og business som glamourøs kunst. De Mona Lisa-mønstrede skiver fra Kristoffer Akselbos brødrister nåede jeg dog aldrig at smage på.

Til Karriereprojektet hørte også en avis, som på beslægtet vis var informationskanal og kunstværk i ét. En af redaktørerne var den unge kritiker Maria Kjær Themsen. Godt halvandet årti senere er Eliasson, Hein og Michael Elmgreen fortsat blandt den danske samtidskunsts synligste internationale signaturer, mens Themsen er blevet kunstredaktør for Information og forfatter af et digert værk om fænomenet efter årtusindskiftet. Med rette lader hun et fotografi af Karriere få æren af at indlede udgivelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentarer til:
” --- tilgangen er udpræget værkorienteret”.
”Hun har valgt at organisere bogen efter udtryksmedier ---”.
” --- vil jeg antage, at bogen først og fremmest er forfattet for kunstverdenen selv. I det miljø vil Berørt fungere kanoniserende”.
” --- kommer det frem mellem linjerne, at hendes verdensbillede ligger tæt på det, som dominerer i de akademiske dele af det kunstfelt, hun tematiserer”.
”Den historieskrivning, som Berørt repræsenterer, kan knap nok kaldes institutionskritisk, --- ”.

De foretagne valg er vel et godt udtryk for, hvem forfatteren til værket er, også som kritiker, og hvad vedkommende er god til.

Tilgangen, med et stort overblik over værker, og de mange detaljer i den sammenhæng, kan så andre, der foretrækker at arbejde ud fra andre perspektiver, få gavn af.

Det, jeg beundrer traditionelt orienterede kunsthistorikere og litteraturhistorikere for, er deres tålmodighed, uden at foretage for mange valg af perspektiverende og teoretiserende karakter. Nogle vil uden tvivl betragte denne tålmodighed som udtryk for en kærlighed til den kunst, de beskæftiger sig med.

Som sådan er det anmeldte værk vel også et af dem, som mange mere bredt og teoretisk orienterede kunstinteresserede er nødt til at anskaffe sig.

Den institutionsteoretisk orienterede filosof Ole Thyssen har engang udtalt noget i retning af, at det er umuligt at skaffe sig et overblik over, hvad der foregår i kunstverdenen i DK i dag.

Nogen forsøger i det mindste at gøre det i forhold til de værker, der er blevet præsenteret.

Mere institutionskritiske overvejelser vil værkets forfatter måske så berige os med, når vedkommende engang er gået på pension som kritiker og har gjort sig fri af den uformelle sociale kontrol, der også er så udpræget i store dele af den danske kunstverden.

Det lyder for mig da netop som en bog, man vil have fordel af, hvis man ikke har et udpræget kendskab til de enkelte kunstnere, men netop har brug for en indgang til deres arbejder.