Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’The Painted Bird’ er et rystende katalog over de rædsler, et menneske kan blive udsat for

En jødisk dreng udsættes for ubeskrivelige overgreb og rædsler i Václav Marhouls på én gang menneskefjendske og humanistiske krigsdrama ’The Painted Bird’
Den unge hovedperson i Václav Marhouls ’The Painted Bird’ bliver udsat for alverdens rædsler på sin vej igennem et krigshærget Østeuropa.

Den unge hovedperson i Václav Marhouls ’The Painted Bird’ bliver udsat for alverdens rædsler på sin vej igennem et krigshærget Østeuropa.

Another World Entertainment

Kultur
19. november 2020

Det er ikke småting, drengen i centrum af tjekkiske Václav Marhouls krigsdrama The Painted Bird kommer ud for. På sin vej igennem et ikke nærmere bestemt Østeuropa i løbet af Anden Verdenskrig møder han død, ødelæggelse, fornedrelse, vanrøgt, antisemitisme, intolerance, frygt, vold, had, overgreb, voldtægt og det, der er værre.

Filmen, der er baseret på en kontroversiel bog af den polske forfatter Jerzy Kosinski – der også skrev Velkommen Mr. Chance – er et rystende katalog over alle de rædsler, man kan forestille sig, at et menneske, et barn, kan blive udsat for. Det er der selvfølgelig en pointe i – vi skal føle drengens pinsler på egen krop og sind, mens han kæmper for at bevare sin sjæl og menneskelighed – og det er en pointe, som hamres hjem adskillige gange i den næsten tre timer lange, sort-hvide og helt igennem grumme film. Václav Marhoul har tydeligvis ladet sig inspirere af to beslægtede film: Den rå realisme i Elem Klimovs stadig rystende Gå og se (1985) og den poetiske, meditative billedside i Andrej Tarskovskijs Ivans barndom (1962).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her